Hans Bendix
Født	19. januar 1898 København, Danmark
Død	10. december 1984 (86 år)
Gravsted	Garnisons Kirkegård
Barn	Eva Bendix
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Kunstmaler, selvbiograf, bladtegner
Arbejdssted	København
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog (1958), Ingenio et arti (1973), Eckersberg Medaillen (1951)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Bendix (født 19. januar 1898 i København, død 10. december 1984) var en dansk tegner, maler og kulturradikal debattør.^[1]

Bendix blev uddannet som maler i Paris, London og København og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1922.

I 1925 var han tegner ved Le Quotidien i Paris. Fra 1925 tegnede han til Blæksprutten og i perioden fra 1926 til 1928 til Kritisk Revy. Bendix’ ophold i Paris blev afbrudt af et nødtvunget eksil til USA i perioden fra 1941 til 1945.^[1]

Han blev medredaktør af de antinazistiske tidsskrifter Aandehullet og Kulturkampen, inspireret af sit møde med den tidlige nazisme i Tyskland i 1920'erne.^[2] På Besættelsens første dag 9. april 1940 beordrede Bendix sin datter til at brænde flere hundrede antinazistiske originaltegninger i husets kælderfyr. Bendix flygtede til USA, og kom tilbage efter befrielsen.

Bendix var tegner ved Social-Demokraten fra 1922 til 1950.^[1] Han viste her sin sans for politisk satire, reportagetegning og ikke mindst teater- og ballettegning og portrætskildring; særligt indlevede af skuespillerinden Bodil Ipsen. Han kunne i en minimal ekspressiv streg fastholde flygtige bevægelser, mimik og personlighed.

Fra 1950 til sin død tegnede han til dagbladet Politiken og var medredaktør af Hjemmets Søndag fra 1948 til 1950.^[1] Bendix' stil var let og yndefuld og viste sig til tider i skildringer af unge kvinder, og han lagde ikke skjul på sin inspiration fra og begejstring ved fransk kultur og kunst.

Bendix var medlem af af Grønningen fra 1926 og blev æresmedlem i 1976,^[1] og han var medlem af Vrå-udstillingen fra 1964. Han er repræsenteret på udenlandske og danske museer og havde separatudstillinger bl.a. i Kunstforeningen 1941, 1958 og 1972, en retrospektiv udstilling i Kunstindustrimuseet 1973 og Nasjonalgalleriet, Oslo 1974.

Bendix blev tildelt Købke-stipendiet i 1925, Eckersberg Medaillen i 1951, Storm Petersen Prisen i 1962, Norsk-dansk Legat i 1973, Ingenio et arti og blev Ridder af Dannebrog. Bendix var formand for Danske Bladtegnere fra 1949 til 1960, derefter æresmedlem, og formand for Ligaen for Tolerance i perioden fra 1948 til 1958, derefter æresmedlem og medlem af Socialdemokratiets kulturudvalg fra 1965.

Et udvalg af Hans Bendix' portrætter af bl.a. kendte internationale kunstnere er samlet i bogen Krop og kontrafejer (1974) og Hvad jeg skrev, det tegnede jeg (Politikens nytårsbog, 1967). Han virkede også som kunst- og litteraturanmelder, udgav rejsebøger med egne illustrationer, bøger med teatertegninger og samtaler med tidens mestre i billedkunst. Hans erindringer er udgivet i fire bind (1967-75), omfattende Troskyldigt forår (memoirer I, 1967), Urolig sommer (memoirer II, 1969), Spraglet efterår (memoirer III, 1973) og Lun vinter (IV, 1975).

Hans Bendix er begravet på Garnisons Kirkegård.^[3]

• Hans Bendix (1939), Med Ryggen til Europa, Wikidata Q100600675

• Hans Bendix på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon ^{[dødt link]}
• Plakat med cykelpigerne, der agiterer for et JA til Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972
• Kraks Blå Bog 1974 Arkiveret 28. maj 2011 hos Wayback Machine