Harold Humby
| Harold Humby | |
|---|---|
| Født | 8. april 1879 London, Storbritannien |
| Død | 23. februar 1923 (43 år) London, Storbritannien |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Sportsskytte |
| Deltog i | skydning ved sommer-OL 1908 - riffelskydning for hold, 50 og 100 yards, skydning ved sommer-OL 1908 - individuel liggende riffelskydning, 50 og 100 yards, skydning ved sommer-OL 1912 - lerdueskydning, hold, sommer-OL 1920 |
| Information med symbolet | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Skydning | ||
| Deltager for Storbritannien | ||
| Olympiske Lege | ||
| Guld | 1908 i London | 50 og 100 yards riffel, hold |
| Sølv | 1908 i London | 50 og 100 yards riffel |
| Sølv | 1912 i Stockholm | Lerdueskydning, hold |
Harold Robinson "Harry" Humby (født 8. april 1879, død 23. februar 1923) var en britisk skytte, som deltog i tre olympiske lege før og efter første verdenskrig.
Humbys første olympiske deltagelse var ved OL 1908 i London, hvor han stillede op i tre discipliner, alle med riffel. Liggende konkurrence over 50 og 100 yards blev noget kontroversiel, idet der var tvivl om deltagerne i konkurrencen. Hvert land måtte stille med tolv deltagere, men blanketten for én af de britiske deltagere forsvandt, hvorpå man tilmeldte en ekstra deltager, Philip Plater, der endte med at skyde bedst (391 point). Da den forsvundne blanket dukkede op igen, måtte Platers resultat tages bort, og resultatet blev, at tre andre briter tog de tre første pladser. Arthur Carnell vandt med 387 point foran Humby med 386, mens George Barnes 385 blev nummer tre. Senere fik Plater en speciel guldmedalje af den britiske olympiske komité.[1] I holdskydningen, ligeledes over 50 og 100 yards, hvor kun tre nationer deltog, vandt det britiske hold suverænt med 771 point foran Sverige med 737 point og Frankrig med 710 point. Det britiske hold bestod af Humby, Maurice Matthews, William Pimm og Edward Amoore.[2] Endelig deltog han i konkurrencen med forsvindende mål over 25 yards, og her endte han som nummer otte (men med samme pointtal som vinderen).[3]
Ved legene fire år senere i Stockholm deltog Humby igen, denne gang i lerdueskydning, individuelt og for hold. I den individuelle konkurrence blev han nummer fire,[3] mens han i holdskydningen var med til at sikre briterne sølvmedaljen med 511 point efter de suveræne amerikanere med 532 point, mens tyskerne på tredjepladsen opnåede 510 point. Humby var bedste brite med 91 point; holdet bestod derudover af William Grosvenor, Alexander Maunder, George Whitaker, John Butt og Charles Palmer.[4]
Humby deltog i sit sidste OL, i 1920 i Antwerpen, hvor han stillede op i holdturneringen i lerdueskydning; her blev briterne nummer fire.[3]
Humby var militærmand og kaptajn ved Middlesex-regimentet.[3]
Referencer
- ^ Small-Bore Rifle, Prone, 50 and 100 yards, Men, olympedia.org, hentet 31. juli 2023
- ^ Small-Bore Rifle, 50 and 100 yards, Team, Men, olympedia.org, hentet 31. juli 2023
- ^ a b c d Harry Humby, olympedia.org, hentet 31. juli 2023
- ^ Trap, Team, Men, olympedia.org, hentet 31. juli 2023
Eksterne henvisninger
- Harold Humbys profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Harold Humbys profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Harold Humbys profil på Olympedia (engelsk)
- Harold Humbys profil hos Storbritanniens Olympiske Komité (engelsk)
- Harold Humbys profil hos ISSF (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.