Hashtag^[1] er et udtryk, som angives ved tegnet # (nummertegn),^[2] samt et eller flere bogstaver og/eller tal, uden mellemrum.^[3] Eksempelvis de - internationalt - populære #BlackLivesMatter,^[4] #JeSuisCharlie,^[5] #MeToo^[6] og #NeverAgain^[7] samt det - i Danmark - meget benyttede #dkpol,^[8] som er en forkortelse for "dansk politik".

Det er en udbredt misforståelse, at tegnet # hedder hashtag. Det er ikke og har aldrig været tilfældet. Det hedder på dansk nummertegn og på engelsk number sign.

Hashtagningen bliver anvendt i flere sammenhænge:

• Symbolet bliver anvendt som et metadata tag (metadata mærke), der anvendes ved blogging og på sociale netværk.
• Siden 1990'erne har det været brugt af mIRC, dog havde det en lidt anden funktion. Der blev det brugt som kanalsøgning.

Hashtag anvendes blandt andet på:

• Facebook^[9]
• Instagram^[10]
• Linkedin^[11]
• Pinterest^[12]
• X (tidligere Twitter)^[13]
• YouTube^[14]

På X (tidligere Twitter) er hashtags blandt danske brugere særdeles brugt og veludviklet inden for kategorier som politik og sport. Således er hashtags som #dkpol og #sundpol inden for politik og #sldk og #cldk inden for sport brugt flittigt. Blandt danske brugere er hashtags på LinkedIn og Facebook langt fra lige så integreret og benyttet en del af platformene, mens danskere brugere på Instagram med tiden er blevet flittigere til at bruge hashtags i deres billeder og stories.

Formålet med anbringelse af hashtagget, er at meddelelsen, teksten, emnet eller siden - bliver kategoriseret/grupperet i henhold til hashtagget.

Hashtagget indeholdende (selvvalgte) betydningsfulde ord; emneord, eksempelvis som i denne sætningslinje:

#Wikipedia er et #leksikon, som alle kan redigere. Fx #OMG

Man kan her opfatte hashtagget som en slags hjemmelavet kategori eller gruppering, som dannes så snart hashtagget med ordet, bare er blevet anvendt én gang, på det givne sociale netværk. Kategorien kan bagefter anvendes til støtte ved søgning på det sociale netværk.