Havemøbel
Havemøbler, også kaldet terrassemøbler eller udendørsmøbler, er en type møbler, der er specielt designet til udendørs brug. De fremstilles typisk af vejrbestandige materialer såsom aluminium, der er rustfrit, plast eller hårdttræ som behandles med træbeskyttelse eller maling.
Almindelige havemøbler tæller bl.a. stole, borde, bænke og parasoller.
Historie


De ældste bevarede eksempler på havemøbler blev fundet i haverne i Pompeji. Omkring 1840 fremstillede Janes, Beebe & Co. et af de tidligste masseproducerede produkter inden for støbejernssæder i USA.[1]
Typer af møbler

- Træmøbler
- Bambusmøbler
- Kurvemøbler
- Metalmøbler
- Plastmøbler
- Glasmøbler
- Rebmøbler
- Møbler af syntetiske fibre
Siddemøbler
Havemøbler sælges ofte som et terrassesæt bestående af et bord, fire eller seks stole samt en parasol. Et bordbænkesæt anvendes til at spise måltider udendørs.[2] Lange liggestole, kendt som chaiselong, er også almindelige. Dækstolen er ligeledes et populært valg.
Temperaturkontrol
En parasol er en specialiseret type paraply, der er designet til at give skygge mod solen. Parasoller fastgøres enten i en tung fod eller i et fastmonteret beslag i belægningen. Nogle kan flyttes rundt mellem udendørs borde og siddeområder, mens andre er placeret centralt gennem et hul midt i bordet.
Terrassevarmere anvendes for at gøre det muligt for mennesker at opholde sig udendørs om aftenen eller i koldt vejr. De kan være permanent monteret under tagudhæng eller terrasseoverdækninger eller være transportable og fritstående. De kan drives af elektricitet, propan, flaskegas med butan (typisk mindre enheder) eller naturgas. Naturgas kan enten tilsluttes faste installationer eller forbindes til hurtigkoblinger.
Modulopbyggede udendørs ildsteder og transportable ildfade er blevet bredt tilgængelige i mange forskellige materialer for at forlænge muligheden for udendørs ophold. De høje lerfremstillede chimenea, som er almindelige i Nordamerika, er et eksempel herpå.
Tilbehør
Moderne havetilbehør omfatter genstande som fuglebade, fuglehuse, plantestativer, plantekasser og espalierer, der bruges til at tilføre detaljer og karakter til et udendørs område eventuelt sammen med andre haveelementer.
Materialer

De mest almindeligt solgte typer terrassesæt er fremstillet af plast, træ, aluminium, flet, og støbejern.
Havemøbler af træ kan tage skade af påvirkning fra vejr og vind og skal derfor behandles regelmæssigt med træbeskyttelse.[3] Teak er et almindeligt anvendt materiale til udendørsmøbler. Træsorten indeholder naturligt siliciumdioxid (silika), hvilket gør den modstandsdygtig over for svampenedbrydning, mange af vandets påvirkninger (såsom råd, opsvulmning og vridning) samt kemikalier. Den er også modstandsdygtig over for ild, syrer og baser.[4]
Udendørsmøbler af rattan og flet blev oprindeligt fremstillet af stængler fra en af omkring 600 arter af palmer i familien Arecaceae, som hovedsageligt findes i de tropiske skove i Sydøstasien.[5] Disse lianelignende palmer, som tilhører underfamilien Calamoideae, blev høstet for deres bøjelige, men stærke stængler, der derefter blev tæt flettet sammen til sammenlåsende paneler for at danne forskellige møbeltyper.[6] Palmestænglerne blev tæt flettet til sammenlåsende paneler og formet til den ønskede struktur. Moderne flettede havemøbler fremstilles ofte af syntetisk harpiks eller andre plastmaterialer, der er støbt eller formet til at ligne ægte træ eller fletværk.
Se også
Referencer
- ^ Snyder, Ellen Marie (1985). "Victory over Nature: Victorian Cast-Iron Seating Furniture". Winterthur Portfolio. 20 (4): 221-242. doi:10.1086/496238. ISSN 0084-0416. JSTOR 1181091. S2CID 111228848.
- ^ Hogue, Martin (2018-05-23). "An Illustrated History of the Picnic Table". Places Journal (amerikansk engelsk) (2018). doi:10.22269/180522.
- ^ Kotradyova, Veronika; Vavrinsky, Erik; Kalinakova, Barbora; Petro, Dominik; Jansakova, Katarina; Boles, Martin; Svobodova, Helena (19. september 2019). "Wood and Its Impact on Humans and Environment Quality in Health Care Facilities". International Journal of Environmental Research and Public Health. 16 (18): 3496. doi:10.3390/ijerph16183496. PMC 6766028. PMID 31546873.
- ^ "Growing Teak in the Top End of the NT" (PDF). 27. november 2002.
- ^ "DNA barcoding and conservation of rattans in trade | Kew". www.kew.org (engelsk). Hentet 2025-05-08.
- ^ Anderson, Anna Elise (2023-12-28). "Rattan 101: Everything You Need to Know". Architectural Digest (amerikansk engelsk). Hentet 2025-05-08.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.