Hemmelig afstemning

Hemmelig afstemning (eller hemmeligt valg) er en valg- og afstemningsform, der anses for et fundament i et demokrati,[1] og som indebærer, at stemmeafgivelsen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at sammenholde en afgiven stemme med en bestemt vælger. Formålet er dels at beskytte vælgeren mod intimidering og repressalier (valgtryk), der kan følge af afsløring af den afgivne stemme, dels at forhindre stemmekøb, idet en køber ikke vil kunne vide, om sælgeren reelt stemmer anderledes. Afstemningen foretages typisk på stemmesedler i en stemmeboks, og visse steder i udlandet anvendes stemmemaskiner.[2] Et eksempel på en hemmelig afstemningsmetode er ballotering.
Danmark
I Danmark blev hemmelig afstemning indført i 1901.[3] Indtil da foregik folketingsvalg ved åben afstemning, enten ved håndsoprækning blandt de fremmødte vælgere på valgstedet eller ved navnlig afstemning, hvor hver enkelt vælgers stemmeafgivelse blev noteret ud for hans navn på valglisten. Det var frem til indførelsen af hemmelig afstemning den herskende opfattelse, at vælgerne åbent måtte vedkende sig deres politiske ståsted. Der er imidlertid ingen tvivl om, at denne praksis gennem mange år førte til repressalier og valgtryk, særligt mod personer, der stemte på Bondevennerne, senere Venstre, og Socialdemokratiet. Hemmelig afstemning blev først gennemført, da Venstre havde opnået tilstrækkelig styrke til selv at kunne udøve repressalier over for vælgere, der stemte på Højre.[2]
I dag anvendes hemmelig afstemning i Danmark ved Folketingsvalg, kommunalvalg og regionsrådsvalg. Også til menighedsrådsvalg er der hemmelig afstemning (dog med undtagelse af 2008-valget, hvor vælgerne havde mulighed for at brevstemme med digital signatur, hvorved hemmeligheden ikke kan garanteres). I mange foreninger kan der desuden kræves hemmelige valg ved personvalg og lignende. At valg af Folketingets medlemmer foregår ved hemmelige valg, fremgår direkte af Grundlovens § 31, stk. 1.
Referencer
- ^ FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne Arkiveret 13. januar 2010 hos Wayback Machine artikel 21, stk. 3
- ^ a b Skou, Kaare R. (2007). "Hemmelig afstemning". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 335. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
- ^ Elklit, Jørgen (1988). Fra åben til hemmelig afstemning. Århus, Denmark: Politica. s. 299 ff. ISBN 87-7335-069-9. (anmeldelse Arkiveret 3. marts 2012 hos Wayback Machine)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.