Henry Edward Manning
Personlig information
Pseudonym	Catholicus
Født	15. juli 1808 Totteridge, Storbritannien
Død	14. januar 1892 (83 år) London, Storbritannien
Gravsted	Westminster Cathedral
Far	William Manning
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Harrow School, Balliol College, Merton College, Popiežiškoji bažnytinė akademija
Medlem af	Guild of Our Lady of Ransom[1]
Beskæftigelse	Lutheran archdeacon[2] (fra 1851), katolsk præst (fra 1851), romerskkatolsk diakon (fra 1851), anglikansk præst (fra 1832), forfatter, dekan[3], katolsk biskop
Deltog i	Det første Vatikankoncil, Konklavet 1878[4]
Kendte værker	The True Story of the Vatican Council[5], The Eternal Priesthood[6]
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Henry Edward Manning (15. juli 1808 i Totteridge i Hertfordshire – 14. januar 1892) var ærkebiskop af Westminster og kardinal.

Hans fader var købmand og protestant, og Manning tilhørte altså den engelske statskirke. Under Mannings studietid i Oxford begyndte Puseyismen imidlertid at rejse sig, og Manning blev påvirket af den.

En tid var Manning ansat i et ministerium, men 1834 blev han præst i Sussex. 1840 blev han ærkediakon og fik som sådan den opgave at visitere, hvad han udførte med stor iver. Tillige blev han universitetspræst i Oxford. Endnu tilhørte han statskirken, men hans romerskkatolske sympatier voksede.

Under et besøg i Rom gav Pius IX ham en meget venlig modtagelse. Endelig skete brudet. Manning kunne blandt andet ikke forlige sig med den tanke, at staten skulle blande sig i lærespørgsmål, og da et sådant tilfælde indtraf, nedlagde Manning pludselig alle sine embeder.

1851 gik han under jesuitisk påvirkning over til katolicismen. Inden for den katolske kirke begyndte han snart at udfolde en stor virksomhed som prædikant og skriftefader, og samtidig kastede han sig over studiet af nyere kirke- og konciliehistorie, navnlig Karl Borromæus.

Manning steg efterhånden på i kirken, og i 1865 blev han ærkebiskop i Westminster. Som sådan deltog han i Første Vatikanerkoncil 1870 og talte her ivrig for pavens ufejlbarhed. 1875 blev han kardinal.

Sin ærkebiskoppelige gerning røgtede han med stor kraft og sørgede især for at øge gejstlighedens tal, men han fandt også tid til at støtte de tyske katolikker i kulturkampen mod Bismarck.

• Sermons (1842 ff.)
• The Grounds of Faith (8. udgave, 1890)
• Petri Privilegium (1871)
• The true Story of the Vatican Council (2. udgave, 1877, oversættelse på dansk 1879)

• Manning, Henry Edward i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Henry Edward Manning

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
4. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
6. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.