Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (august 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (august 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Herforth (oprindeligt Herfurt) er en borgerlig slægt af tysk oprindelse, der kom til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet med kongelig berider på Frederiksberg og staldmester, Hans Herfurt (død 1646). Hans søn, Ludvig Hansen Herfurt (død 1686), blev i 1650 sognepræst i Føllenslev og Særslev sogne i Nordvestsjælland, men blev afsat i 1670 på grund af en strid forbrugsafgiftsforvalteren i Kalundborg. Det fortælles om ham, at han under Københavns belejring egenhændigt skød en række svenske soldater, som strejfede rundt i hans kirkebyer, og hemmeligt lod dem nedgrave i præstegårdshaven. Hans sønnesøn, Ludvig Nicolai Herforth (1687-1749), var sognepræst i Haslev og Bråby sogne og tjente tillige på Bregentved i en længere periode som præst. Dennes søn, Hans Henrich Herforth (1724-1778), bragte slægten til København, hvor den siden hovedsagelig har levet, først som hørkræmmer og siden som kontrollør ved Det Kongelige Tobaks Hovedmagasin. Han var far til Mathias Herforth (1761-1817), bogholder ved St. Croix Sukkerraffinaderi, og isenkræmmer Ludvig Nicolai Herforth (1760-1841), hvis to sønner delte slægten i en ældre og en yngre linje.

Den ældre linje nedstammer fra direktør for Københavns Fattigvæsen, major Hans Henrik Herforth (1793-1883), hvis ældste søn, overretsprokurator Christian Herforth (1818-1892), i sit ægteskab med Christiane Johanne Rée (1822-1889) var far til sønnerne hof-herreekviperingshandler Herman Herforth (1851-1908); hof-manufakturhandler Joseph Herforth (1853-1931) hvis søn, overretssagfører Knud Herforth (1889-1943), giftede sig med Else von der Recke f. Duvier (1888-1965), datter af glarmester August Duvier, og hvis tre døtre, Vanda (1886-1969), Ebba (1890-1970) og Kate Herforth (1882-1976), giftede sig henholdsvis med skibsbygningsingeniør Svend Henningsen, frihavnsdirektør Oscar Thielsen og højesteretssagfører Otto Bang; overretssagfører Christian Hjelm Herforth (1856-1885), hvis søn, overretssagfører Hans Hjelm Herforth (1885-1937), i sit ægteskab med Else Bramsen (1886-1976), datter af sparekassedirektør Julius Bramsen, var far til Agnete Herforth (1912-2000), gift med landsretssagfører Adam von Hauch; isenkræmmer og assurandør Poul Herforth (1863-1930); kreditforeningsdirektør Carl Herforth (1866-1937), hvis to døtre, Lilly (1891-1975) og Gerda Herforth (1895-1945), giftede sig henholdsvis med landsdommer Poul Gammeltoft og grosserer Emil Benthien; samt døtrene Sophie Herforth (1850-1891), gift med læge, etatsråd Arnold Gamél; Henriette Herforth (1859-1933), gift med direktør fo de danske sukkerfabrikker, konferensråd Carl Gammeltoft; og Marie Louise Herforth (1861-1934) som i sit ægteskab med fabrikant Nyebølle var mor til Christiane Nyebølle (1889-1975), gift med juraprofessor Henry Ussing.

Slægtens yngre linje stammer fra bogholder hos Hans Puggaard, Niels Hansen Herforth (1796-1875), som fik tre sønner med Juliane Cathrine Herforth (1798-1876). Ældste søn Ludvig Nicolai Thorkild Herforth (1832-1890) blev cand.jur. i 1861 og var revisor i Kjøbenhavns private Laanebank. I begyndelsen af 1900-tallet oprettedes Det Herforthske Familielegat for isenkræmmer Ludvig Nicolai Herforths efterkommere, der i mange år blev administreret af flere af familiens medlemmer. Desuden er udført en lang række portrætmalerier af familiens medlemmer fra begyndelsen af 1700-tallet og adskillige generationer frem, hvilket er bemærkelsesværdigt i en dansk borgerfamilie.

• Hauch-Fausbøll, Theodor, Slægten Herforth i Berlingske Tidende, 1/3 1937