Historien om Maria

Historien om Maria
Overblik
Instrueret afJessica Palud Rediger på Wikidata
Manuskript afJessica Palud Rediger på Wikidata
DistributørAnother World Entertainment
Udgivelsesdato4. september 2025 (Danmark)[1]
Længde102 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandFrankrig Rediger på Wikidata
SprogFransk,
engelsk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Historien om Maria (fransk originaltitel: Maria) er en fransk dramafilm fra 2024, der er instrueret af Jessica Palud.[1] Det er en film om en film, idet den beretter om tilblivelsen af stjerneinstruktøren Bernardo Bertoluccis film Sidste tango i Paris i 1972 med Marlon Brando og Maria Schneider i hovedrollerne. Sidste tango i Paris var kontroversiel på grund af sine sexscener, men blev en stor publikumssucces. Langt senere kom det frem, at Schneider var blevet udsat for overgreb under optagelserne af 1972-filmen.

Filmen var en del af det officielle program under filmfestivalen i Cannes i 2024.[1]

Handling

Filmen handler om tilblivelsen af filmen Sidste tango i Paris i 1972, fortalt fra filmens kvindelige stjerne Maria Schneiders synspunkt. Sidste tango i Paris havde Marlon Brando i den mandlige hovedrolle og Bernardo Bertolucci som instruktør.[1] Den var kontroversiel i sin samtid på grund af dens sexscener, men blev en stor publikumssucces.[2]

I Historien om Maria møder man den lovende 19-årige skuespiller Maria Schneider (spillet af Anamaria Vartolomei), der får hovedrollen som Jeanne i Sidste tango i Paris. Det virker som en ønskedrøm, men bliver efterhånden til et mareridt. Der sker noget forfærdeligt under optagelserne, der ryster Maria så voldsomt, at det følger hende hele livet.[1]

Medvirkende

Modtagelse

Frankrig

På det franske websted AlloCiné, der opsummerer franske filmkritikeres anmeldelser, fik filmen et gennemsnit på 3,2 stjerner ud af fem, baseret på 26 kritikere."[3]

Danmark

I Filmmagasinet Ekko mente Las Dyhrcrone, at filmen var rystende, men kun i skildringen i sin første halvdel af det ulige magtforhold mellem hovedpersonerne og overgrebene på den unge Maria Schneider. Derefter mistede den følingen med sit publikum og blev til en ret forudsigelig biopic. Han tildelte filmen tre stjerner ud af seks.[4] I Information skrev Christian Monggaard, at historien om et menneske, der blev gjort fortræd i en tid, hvor store, mandlige instruktører blev dyrket som halvguder og kunne tillade sig meget i kunstens tjeneste, var stærk, men at den blev fragmentarisk fortalt, og at selvom Vartolomei var god i rollen som Schneider, blev tilskueren alligevel holdt på afstand af det hele. Dermed gjorde historien nok indtryk intellektuelt, men ikke følelsesmæssigt.[5] I Berlingske fik filmen fire stjerner. Anmelderen Sarah Iben Almbjerg fremhævede også, at der var stor forskel på filmens to halvdele: Hvor første halvdel var umulig at ryste af sig, stod anden halvdel svagere, hvor filmen nærmest gav slip på Schneider på samme måde som de folk, hun skubber fra sig under sit senere misbrug.[6] Politikens Kim Skotte gav fire hjerter. Han kaldte filmen et partsindlæg, da den byggede på Maria Schneiders kusine Vanessa Schneiders biografiske roman Maria, men også et tiltrængt korrektiv til fortællingen om Sidste tango i Paris som scandale celebre med status af klassiker. Han beklagede, at tidsvinduet i Historien om Maria var smalt, så filmen ender med, at Maria går i hundene med stofmisbrug, og dermed ikke skildrer, hvordan hun efterfølgende kom ud af sit misbrug og blev en tidlige kvindesagskæmper i den franske filmbranche, hvor mændene dominerede fuldstændig.[7]

Kilder

  1. ^ a b c d e Historien om Maria. Opslag på kino.dk, besøgt 1. september 2025.
  2. ^ Eva Jørholt (3. april 2014). "Sidste tango i Paris". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 1. september 2025.
  3. ^ Critiques Presse pour le film Maria.
  4. ^ Las Dyhrcrone: Historien om Maria. Anmeldelse på ekkofilm.dk 2. september 2025.
  5. ^ Christian Monggaard: Ung kvinde gøres fortræd af filminstruktør i den virkelighedsbaserede ’Historien om Maria’. Anmeldelse på information.dk 3. september 2025.
  6. ^ Sarah Iben Almbjerg: Hun blev voldtaget for øjnene af hele verden i kunstens navn. Anmeldelse i Berlingske 4. september 2025.
  7. ^ Kim Skotte: Hendes seksuelle ydmygelse skulle være den ægte vare i filmen - og det blev den. Anmeldelse i Politiken 4. september 2025.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.