Humlum Brød
| Humlum Brød | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Produktion; engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer |
| Grundlagt | 1980 (A/S dannet 1998) |
| Grundlægger | Karen og Henning Harregaard |
| Hovedsæde | Christiansborgvej 7, 7560 Hjerm |
Virksom i | Danmark, Norge, Sverige, Finland, Rusland[1] |
| Nøglepersoner | Stefan Harregaard[2] |
| Produkter | Tarteletter, tærtedej, mørdej, butterdej |
| Regnskab | |
| Omsætning | 18.065.418 (2015)[3] |
| Resultat | 4.837.360 (2015)[3] |
| Aktiver | 33.490.874 (2015)[3] |
| Egenkapital | 14.868.736 (2015)[3] |
| Organisation | |
Antal ansatte | 24[4] |
| Eksterne henvisninger | |
| http://www.humlumbrod.dk/ | |
| CVR-nummer | 21035882 |
| OpenCorporates | dk/21035882 |
Humlum Brød A/S er en dansk privatejet virksomhed, der producerer tarteletter, pizzabunde, tærtebunde, mørdej og butterdej. De tre sidstnævnte er kun til engrossalg, primært til cateringvirksomheder. Virksomheden er, på trods af navnet, beliggende i Hjerm. Virksomheden er i dag, efter overtagelsen af tarteletproduktionen fra Tylstrup Kager, ejet af Kakes A/S med 50% og de resterende 50% delt mellem familien Harregaard.[5]
Humlum Brød A/S er danmarks suverænt største producent af tarteletter, med en andel på ca. 70% af den totale produktion i Danmark.[6] Udover produktionen af eget mærke produceres også private label produkter. Virksomheden eksporterer pr. 2014 ca. 15% af produktionen primært til Norge, Sverige og Finland.[1]
Virksomheden har som en del af sin strategi satset på at promovere sig med nogle bud på hvordan deres produkter kan være med til at reducere madspild, og afleverer en del rest- og overskudsprodukter til foderbrug.[7][8]
Ved indførelsen af fedtafgiften i oktober 2011 oplevede virksomheden en eksplosiv efterspørgsel efter produkter i tiden op til 1. oktober 2011, da mange supermarkeder hamstrede produkterne for at slippe billigere.[9]
Siden 2010 har virksomheden været hovedsponsor til den årlige Odense Tartelet Festival,[10][11] beskrevet som: "verdens største hyldest til den lækre sprøde tartelet."
Historie
Virksomheden startede i 1980 da Karen og Henning Harregaard overtog bageriet i Humlum. I 1988 påbegyndtes produktion af tarteletter, og efter adskillige udvidelser af bageriet over en kortere årrække lejer man sig ind i lokalerne i Hjerm, samtidig med flytningen deles virksomheden i to enheder, tarteletdelen og den traditionelle håndværksbagerdel. 1997 Sælges bageriet i Humlum og lokalerne i Hjerm købes, i forlængelse heraf omdannes virksomheden i 1998 til et aktieselskab. Virksomheden er sidenhen blevet udvidet ad flere omgange.[12] I 2011 overtog Humlum Brød tarteletproduktionen fra Tylstrup Kager[6], samtidig blev perioderne med toholdsskift udvidet, og senere blev det til treholdsskift, så der i dag produceres i døgndrift. Humlum Brød har i maj 2016 købt nabogrunden til virksomheden for at gøre plads til en eventuel udvidelse igen.[13]
Kilder
- ^ a b Fødevarewatch.dk
- ^ Kontaktinfo på Humlum Brød
- ^ a b c d Årsregnskab, virksomhedsinfo m.v. i CVR register
- ^ Miljøtilsysnrapport, foretaget af Struer Kommune[permanent dødt link]
- ^ Grundlæggende info i CVR register
- ^ a b Humlum Brøds pressemeddelelser
- ^ "Dagbladet Holstebro-Struer". Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 13. maj 2016.
- ^ Fødevarestyrelsen[permanent dødt link]
- ^ Politiken
- ^ "Odense Tarteletfestivals hjemmeside". Arkiveret fra originalen 8. april 2016. Hentet 13. maj 2016.
- ^ Odense tarteletfestivals facebookside
- ^ Humlum Brøds historie
- ^ "Dagbladet Holstebro-Struer". Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 13. maj 2016.
56°26′21.2532″N 8°37′46.7328″Ø / 56.439237000°N 8.629648000°Ø
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.