Ibykos
| Ibykos | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 500-tallet f.v.t. Reggio di Calabria, Italien |
| Død | 500-tallet f.v.t. Korinth, Grækenland |
| Far | Polyzelus of Messene[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Forfatter, digter |
| Fagområde | Lyrik |
| Information med symbolet | |
Ibykos (Ἴβυκος) (født ca. 575 f.Kr.) var en græsk digter fra Rhegion i Calabrien og en af de ni kanoniske lyrikere. Han var en omrejsende digter og opholdt sig ved den samiske tyran Polykrates' hof.
Digtning
I oldtiden kendte man 7 bøger (bogruller) af hans digtning, men de er kun bevaret i fragmenter (fortrinsvis i egyptiske papyri og i citater hos senere forfattere). En del af digtene behandler heroisk-mytiske emner (som Stesichoros), men de fleste af digtene er erotiske[2] og lovpriser unge pigers og drenges kærlighed. Det var især som pæderastisk digter, at han var kendt i oldtiden.[3]
I et af sine digte beskriver Ibykos udtryksfuldt, hvordan han (eller digter-jeget) er offer for kærlighedens vanvid, et tilbagevendende motiv i den antikke digtning:[4]
| Når det er forår i nymfernes hellige have, står kvæderne blomstrende, vandet af bækkes strøm, vinrankens knopper, som frodigt vokser under de skyggende blades dække, bryder i blomst. Mig under min elskov ingensinde en stund i hvile, men som en thrakisk uvejrsstorm med flammende lynild kommer den fra Aphrodite og styrter sig over mig dyster og voldsom og hærger vældig min sjæl i dens grund med vanviddets ætsende brand. |
||
Død
Ibykos var på vej til Korinth for at deltage i de Isthmiske Lege, men blev overfaldet af nogle røvere uden for byen. Før han døde af sine sår, så han en flok traner, og han bad dem om at hævne hans død. Morderne tog til Korinth, og da de sad i teatret, kom tranerne forbi, og én af røverne udbrød: "Se, Ibykos' hævnere!" Herved kom han til at afsløre sig selv.[5] Udtrykket "Ibykos' kraner" blev bevinget på græsk, og historien kom siden til at danne grundlag for Friedrich Schillers ballade Die Kraniche des Ibykos (fra 1797.
Fodnoter
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Cicero, Tusculanae Disputationes 4.33.
- ^ F.eks. Anthologia Palatina 9.184
- ^ Holger Friis Johansen, Fri mands tale 1984, 110-111.
- ^ Plutarch, Om snaksagelighed 509f.
Links
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.