Ingvald Undset
Personlig information
Født	9. november 1853 Trondheim, Norge
Død	3. december 1893 (40 år) Oslo, Norge
Gravsted	Vår Frelsers gravlund
Ægtefælle	Charlotte Undset (1881-1893)
Barn	Sigrid Undset
Uddannelse og virke
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien
Beskæftigelse	Forhistoriker, arkæolog
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ingvald Martin Undset (1853–1893) var en norsk arkæolog. Undset var en betydningsfuld videnskabsmand i sin samtid og var far til Sigrid Undset.^[1][2][3]

Ingvald Undset var søn af fanejunker Hallvard Hallvardsen Undset og Øllegård Kristine Dahl. Han voksede op i Trondheim og gik på latinskole dér. Han tog examen artium som preseterist i 1871, og året efter rejste han til Kristiania, hvor han begyndte at studere arkæologi og klassiske fag under Oluf Rygh og Sophus Bugge. Han nåede aldrig at tage en afsluttende eksamen, men opnåede en imponerende specialviden inden for sit felt.

I 1875 blev han ansat som assistent ved Universitetets Oldsaksamling, en stilling han beholdt til sin død. På det tidspunkt havde han allerede været på sin første udenlandsrejse. Senere fik han mulighed for flere rejser rundt i Europa, og han opnåede efterhånden en særlig status som internationalisten inden for norsk arkæologi.

Dette afspejles i doktorafhandlingen Jernalderens begyndelse i Nord-Europa, hvor han sammenfattede datidens samlede viden på området. Afhandlingen blev udgivet på tysk i 1881 og gjorde ham berømt i fagmiljøer over hele Europa, og han blev medlem af flere nationale videnskabelige selskaber. Undset modtog herefter statsstøtte til flere studierejser frem til 1884.

Han boede i en periode i Rom, hvor han studerede romersk arkæologi og blev en del af det skandinaviske miljø dér. Her skal ægteparret Undset have mødt berømtheder som Henrik Ibsen og Franz Liszt. Efter opholdet i Rom boede de en periode i Kalundborg i Danmark, før han og familien vendte tilbage til Kristiania i 1884.

Derefter var han meget aktiv som foredragsholder og videnskabelig forfatter, og han modtog en årlig bevilling fra Stortinget ud over sin løn fra Oldsaksamlingen. Hans publikationsliste omfatter hele 154 titler og spænder over både nordisk og europæisk forhistorie. Hans sidste værk blev monografien Fra Akershus til Akropolis, som kan siges at opsummere hans korte, men intense forskerkarriere.

Under opholdet i Rom pådrog Undset sig en alvorlig kronisk sygdom. Hvilken sygdom der var tale om, er uklart; både malaria og tyfus er blevet foreslået. Resultatet var imidlertid et stadigt svækkende helbred. Familien måtte hele tiden flytte tættere på universitetet, for at han kunne holde forbindelsen til sin arbejdsplads. Samtidig fik de stadig dårligere økonomi, hvilket afspejlede sig i boligstandarden. Dette er levende skildret af datteren Sigrid i bogen Elleve aar. Her findes også hendes skildring af farens død.

Han var gift med Anne Marie Nicoline Charlotte Gyth og var far til forfatteren Sigrid Undset samt morfar til arkæologen Charlotte Blindheim.

• Jernalderens Begyndelse i Nordeuropa, dr.avh., 1881
• Das erste Auftreten des Eisens in Nord-Europa, Hamburg 1882
• Norske Oldsager i fremmede Museer, 1878
• «Runlejonet i Venedig», i Kgl. Antikvitets-Akademiens månadsblad, Stockholm 1884, s. 19–23
• Fra Akershus til Akropolis. Erindringer fra arkæologiske studiereiser, 1892 (forkortet utg. 1925)