Isbryder

En isbryder er et skib særligt konstrueret til at bryde is på f.eks. en flod eller på havet. Denne isbrydning sker for at sikre, at skibstrafikken kan fortsætte sin drift. Man bryder en sejlrende, som skibene kan benytte sig af.
I dag har de største isbrydere et deplacement på 25.000 tons, og deres nukleare fremdrivningsmaskineri producerer ca. 60 megawatt. Isbrydere med traditionelt fremdrivningsmaskineri (enten dieselfremdrivning eller diesel-elektrisk fremdrivning), producerer ca. det halve.
Den første isbryder menes at være den russiske isbryder Pilot fra Kronstadt, bygget i 1864. Efterfølgende byggede de fleste nationer med isdækkede havområder isbrydere, der gradvist blev større og stærkere.
I Danmark anvendes slæbebåde også til isbrydning, selvom det er sjældent. Statens isbrydere blev oplagt i 2012. I 2026 var isen også tyk nok til isbrydning.[1]
Teknologi
De primære konstruktionsforskelle på isbrydere og "almindelige" skibe er:
- Forstærket skrog; især fortil, da meget af trykket fra isen ligger her. Dette vil ofte være ved kortere afstand mellem spanterne og tykkere stålplader på klædningen.
- Isbryderstævn, der gør at skibet glider op på isen og bruger egenvægten til at bryde den.
- Store langsomme skruer; store skruer giver et større moment. Til gengæld skal der større effekt til at skabe den samme fremdrivningshastighed som med en mindre skrue. Dette betyder ikke så meget, da isbrydningstjeneste normalt foregår med lave hastigheder.
- Høj aptering; således at skibsføreren har et bedre udsyn over isen.
Isbryderne kan ud over dette være udstyret med forskellige systemer, der kan lette isbrydningen. Som eksempler kan nævnes et krængningssystem (enten vandtanke, hvor vandet trykkes fra side til side – eller store pumper, der pumper vandet under isen over på – skiftevis – den anden side af isbryderen), dampdyser (hvor der blæses dampbobler ud under isen, som får den til at krakelere) eller helikopter til isrekognoscering.
Galleri
-
Isbryder på Oder i slutningen af 19. århundrede
-
Isbryderen Stephan Jantzen i Rostock havn
Eksterne henvisninger
Kilder
- ^ "Slæbebåd bryder is til Næstved Havn". TV2 Øst. 7. februar 2026.
| Spire Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.