Jacob Vestergaard
Ikke at forveksle med Jakob Vestergaard.
| Jacob Vestergaard | |
|---|---|
17. oktober 2015 | |
| Personlig information | |
| Født | 7. april 1961 (65 år) Akrar, Færøerne |
| Politisk parti | Fólkaflokkurin |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Sysselmand på Færøerne, politibetjent, politiker |
| Information med symbolet | |
Jacob Vestergaard (født 7. april 1961 i Akrar) er en færøsk politibetjent og politiker (Fólkaflokkurin) og Færøernes fiskeriminister 2012-15 og igen 2019-23.[1]
Vestergaard har baggrund som politibetjent, og startede sit politiske liv som borgmester i Sumbiar kommuna fra 1. januar 1993 til februar 2003 og igen fra 1. januar 2004 og året ud. Han var formand for Føroya Kommunufelag 2001–2003.
Han var fiskeriminister i Anfinn Kallsbergs anden regering i en kort periode 2003–2004. Han blev indenrigsminister i Jóannes Eidesgaards første regering i 2005. Vestergaard blev imidlertid afskediget i 2007 efter sin håndtering af flytningen af Strandfaraskip Landsins hovedkontor til Vestergaards fødeø, Suðuroy.[2] Han blev først indvalgt til Lagtinget til 2008, og fik da 870 personlige stemmer, hvilket var flest stemmer af partiets kandidater og fjerde flest af alle,[3] dette blev først og fremmest forklaret med mange stemmer fra Suðuroy som tak for flytningen af SSL's hovedkontor, som skabte 15 nye arbejdspladser indenfor kontor.[2] Han var fiskeriminister i Kaj Leo Holm Johannesens første regering 2008–2011, mens Bjarni Djurholm mødte i hans sted i Lagtinget. Vestergaard fungerede også som udenrigsminister og vicelagmand fra 19. januar til 6. april 2011. I en kortere periode 2011–2012 fungerede han som parlamentarisk leder, før han igen i 2012 blev fiskeriminister i Kaj Leo Holm Johannesens anden regering. Ved lagtingsvalget 2019 blev han genvalgt med 783 personlige stemmer, hvilket var næstflest for Fólkaflokkurin. Hans parti dannede koalition sammen med Sambandsflokkurin og Miðflokkurin og Vestergaard blev udnævnt til fiskeriminister i Bárður á Steig Nielsens regering.
I 2024 blev han udnævnt til sysselmand på Eysturoy og Norðoyar.[4]
I august 2025 argumenterede han, baseret på modstand mod EU, imod at Færøerne skulle afbryde samarbejdet med spionagemistænkte Russiske rederier. [5]
Referencer
- ^ "fisk.fo". Arkiveret fra originalen 11. august 2014. Hentet 10. november 2014.
- ^ a b fiskeribladetfiskaren.no - Jacob Vestergaard ny fiskeriminister, den 26. september 2008
- ^ Logting.fo
- ^ Lützen, Jóhann (1. juli 2024), "Jacob Vestergaard nýggjur sýslumaður í Norðoya- og Eysturoyar sýslu", Norðlýsið
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-faeroesk-minister-advarer-mod-smide-spionmistaenkte-russiske-rederier-paa
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.