Kalø Vig

Kalø Vig set fra Ugelbølle, med Kalø Slotsruin, og Mols Bjerge i baggrunden

Kalø Vig er den nordlige ende af Århusbugten fra Skæring Strand mod nordøst til enden ved Kalø Slotsruin neden for Rønde. Mod øst ligger Mols Bjerge og den næsten runde Knebel Vig, der sammen med Begtrup Vig mod syd danner halvøen Skødshoved, der er den sydøstlige afgrænsning af Kalø Vig.

Kalø Vig præges af kontrasten mellem det moderne Studstrupværket, der ligger på den vestlige side af vigen og ruinen af middelalderborgen Kalø Slot i bunden af bugten.

Der er flere lystbådehavne ved vigen, f.eks. Kaløvig Bådelaug ved Studstrupværket og Nappedam i Egens Vig øst for Kalø Slotsruin.

Området omkring Kalø Slot og Kalø Hovedgård blev fredet allerede i 1939[1] og indgår nu sammen med arealer ved Egens Vig i Nationalpark Mols Bjerge. Der er for at bevare de flotte linjer i landskabet foretaget udsigtsfredninger ved Hjelmager nedenfor Løgten, i området mellem Ugelbølle og Løgten Bugt/ Følle Strand og ved Følle Strandgård for at opretholde en udsigt til Følle Vig vest for Kalø Slot.

I 2002 blev de indre danske farvande ramt af det mest omfattende og langvarige iltsvind i nyere tid. DMU’s undersøgelser viste efterfølgende, at især Kalø Vig var meget kraftigt påvirket af iltsvindet. På dybder over 13 m var dyrelivet stort set forsvundet. [2]

Se også

Referencer

56°15′N 10°25′Ø / 56.250°N 10.417°Ø / 56.250; 10.417

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.