Kenneth Karlin
Kenneth Karlin (født 1966 i Rødovre[1]) er en dansk sangskriver, musikproducer og keyboardspiller, bedst kendt som den ene halvdel af den Los Angeles-baserede producerduo Soulshock and Karlin (en) sammen med Carsten “Soulshock” Schack.
Duoen har produceret og skrevet sange for en lang række internationale kunstnere, herunder Whitney Houston, 2Pac, Monica, JoJo, Toni Braxton, Craig David, Sting og Fantasia. Deres produktion af Whitney Houstons “Heartbreak Hotel” blev nomineret til to Grammy-priser i 2000.[2] Det britiske magasin ‘’Arena’’ kaldte i marts 2001 duoen “probably the best R&B producers in the world”.[2]
Tidlig karriere
Karlin voksede op i Rødovre på Sjælland.[1] Hans far var salgschef for den danske afdeling af CBS/Sony.[3] Karlin uddannede sig som jazz- og funk-musiker og blev en del af det københavnske musikmiljø, hvor han havde sit eget studie i en kælder på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé.[3] Han var inspireret af jazzmusikere som Bob James og Stanley Clarke samt Toto og Chicago.[2][3]
Inden samarbejdet med Soulshock producerede Karlin Patti LaBelles (sv) sang “All Right Now” fra albummet ‘‘Be Yourself’’ (1989).[2][4]
Soulshock & Karlin
Dannelsen og flytning til Los Angeles
Karlin mødte Carsten “Soulshock” Schack i begyndelsen af 1990’erne i København, hvor han blev tilknyttet Soulshocks produktionsselskab Soulpower Productions.[5] Sammen med Soulshock og Mich “Cutfather” Hansen rejste Karlin i foråret 1993 til Los Angeles for at etablere sig som producere i den amerikanske musikbranche.[6][7] Da Cutfather vendte tilbage til Danmark efter nogle måneder, fortsatte Karlin og Soulshock som duoen Soulshock & Karlin.[6]
I duoens arbejdsfordeling stod Soulshock primært for beats og hiphop-elementer, mens Karlin spillede keyboards - herunder Yamaha-synthesizer og Fender Rhodes - og håndterede akkorder, melodier og vokalproduktion.[8][9] Duoens lyd er blevet beskrevet som en blanding af R&B med hiphop-produktion - en spartansk stil med skarpe beats, keyboards og plads til vokalen.[8]
Gennembrud (1993-1995)
Duoens første amerikanske gennembrud kom med CeCe Penistons “I’m in the Mood” fra albummet ’‘Thought ‘Ya Knew’’ (januar 1994), der nåede top-10 på den amerikanske R&B-hitliste.[10] Nummeret blev indspillet på Studio 56 i Hollywood og mixet bl.a. på Medley Studio i København.[11]
Det store kommercielle gennembrud kom med Monicas “Before You Walk Out of My Life” (1995), der nåede førstepladsen på R&B-hitlisten og en syvendeplads på ’‘Billboard’’ Hot 100.[2] Samtidig producerede duoen to numre til 2Pacs album ‘’Me Against the World’’ (1995), herunder det titelnummeret.[4]
Whitney Houston og Grammy-nomineringer
I 1998 producerede og skrev Soulshock & Karlin “Heartbreak Hotel” med Whitney Houston, Faith Evans og Kelly Price til albummet ‘’My Love Is Your Love’’. Sangen toppede R&B-hitlisten i syv uger og nåede andenpladsen på ‘‘Billboard’’ Hot 100.[12] Singlen solgte over en million eksemplarer i USA og modtog en platincertificering.[13]
Sangen blev nomineret til to Grammy-priser ved den 42. ceremoni i februar 2000: ‘‘Best R&B Song’’ og ‘‘Best R&B Performance by a Duo or Group with Vocals’’.[2] Karlin deltog sammen med Soulshock og tekstforfatteren Tamara Savage ved ceremonien i Staples Center i Los Angeles.[13]
Yderligere hits (2000-2009)
I 2002 producerede duoen “Rise and Fall” med Craig David og Sting, der nåede andenpladsen på den britiske hitliste.[14] Karlin blev tilkaldt til London-sessionen specifikt på grund af sin baggrund inden for rock og melodisk musik og sit kendskab til Stings katalog.[14]
I 2004 skrev og producerede de “Leave (Get Out)” med JoJo, der blev nr. 1 på den amerikanske Mainstream Top 40-liste.[2] Karlin stod for vokalindspilningen med den dengang 12-årige JoJo.[8] Samme år producerede de “Truth Is” med Fantasia, der toppede R&B-hitlisten og modtog en Grammy-nominering for ‘‘Best R&B Album’’.[2]
Duoen producerede desuden sange til bl.a. Brandy, Usher, Luther Vandross, Brownstone, Nelly, Keyshia Cole, Kelly Rowland, Pitbull, Cheryl Cole og Alexandra Burke.[4][15] Pitbull feat. Chris Browns “International Love” (2011) nåede nr. 13 på ‘‘Billboard’’ Hot 100 og blev nomineret til ‘‘Song of the Year’’ ved MTV Europe Music Awards 2012.[15]
I Danmark producerede Karlin og Soulshock i samarbejde med Peter Biker to albums med den danske R&B-trio Juice (1997 og 1999) samt tracks til Lis Sørensens album ‘‘Under stjernerne et sted’’ (1993).[16][7]
Pause og genforening
Efter ca. 16 år i den amerikanske musikbranche holdt Karlin en pause fra samarbejdet omkring 2010.[17] Han flyttede med sin familie væk fra Los Angeles, først til Malibu, senere til Arizona.[18]
Karlin og Soulshock genforenedes i 2015 og genoptog samarbejdet.[17] Karlin og familien flyttede efterfølgende tilbage til Los Angeles.[17] Duoen har siden arbejdet med nye kunstnere under Soulshock & Karlin-paraplyen.[19]
I januar 2022 solgte Karlin og Soulshock deres sangkatalog på over 500 titler til den hollandske kapitalfond Pythagoras.[20]
Film
Soulshock & Karlins musik er blevet brugt i en række filmsoundtracks:[21]
- ‘’Runaway Bride’’ (1999)
- ‘’Dr. Dolittle 2’’ (2001)
- ‘’Bend It Like Beckham’’ (2002)
- ‘’The Longest Yard’’ (2005)
Diskografi (udvalg)
| År | Artist | Sang/album | Note |
|---|---|---|---|
| 1989 | Patti LaBelle | “All Right Now” | Fra albummet ‘‘Be Yourself’’ |
| 1993 | Lis Sørensen | ‘‘Under stjernerne et sted’’ | Album |
| 1993 | Ultra Naté | “Show Me” | #1 US Dance |
| 1994 | CeCe Peniston | “I’m in the Mood” | #7 US R&B |
| 1995 | Monica | “Before You Walk Out of My Life” | #1 R&B, #7 Hot 100 |
| 1995 | 2Pac | “Me Against the World”, “Old School” | Fra albummet ‘’Me Against the World’’ |
| 1995 | Brownstone | ‘‘From the Bottom Up’’ | Album |
| 1996 | Toni Braxton | “I Love Me Some Him” | Fra albummet ‘’Secrets’’ |
| 1997 | 2Pac | “Do for Love”, “I Wonder If Heaven Got a Ghetto” | Posthumt, fra ‘’R U Still Down? (Remember Me)’’ |
| 1997-1999 | Juice | ‘‘Something to Feel’’, ‘‘Can We Get Personal?’’ | To albums |
| 1998 | Whitney Houston | “Heartbreak Hotel” | #1 R&B (7 uger), #2 Hot 100, 2x Grammy-nom. |
| 1999 | Tracie Spencer | ‘‘Tracie’’ | Album (11 af 12 sange) |
| 1999 | 702 | “You Don’t Know” | #1 UK Hip Hop/R&B |
| 2000 | Pink | “Private Show” | Fra ‘’Can’t Take Me Home’’ |
| 2002 | Craig David feat. Sting | “Rise and Fall” | #2 UK |
| 2003 | Jamelia | “Thank You” | #2 UK |
| 2004 | JoJo | “Leave (Get Out)” | #1 Mainstream Top 40 |
| 2004 | Fantasia | “Truth Is” | #1 R&B, Grammy-nom. |
| 2009 | Backstreet Boys | “Bye Bye Love”, “If She Knew” | Fra ‘’This Is Us’’ |
| 2009 | Cheryl Cole | ‘’3 Words’’ | Album |
| 2010 | JLS | “One Shot” | #1 UK |
| 2011 | Pitbull feat. Chris Brown | “International Love” | #13 Hot 100 |
Priser og nomineringer
| År | Pris | Kategori | Sang | Resultat |
|---|---|---|---|---|
| 2000 | Grammy Awards | Best R&B Song | “Heartbreak Hotel” | Nomineret |
| 2000 | Grammy Awards | Best R&B Performance by a Duo or Group with Vocals | “Heartbreak Hotel” | Nomineret |
| 2000 | BMI Awards | “Heartbreak Hotel” | Vundet | |
| 2004 | Grammy Awards | Best R&B Album | ‘‘Free Yourself’’ (Fantasia) | Nomineret |
| 2012 | MTV Europe Music Awards | Song of the Year | “International Love” | Nomineret |
Referencer
- ^ a b "Carsten "Soulshock" Schack". Danish Originals. 30. april 2024. Hentet 2026-03-21.
- ^ a b c d e f g h "Soulshock & Karlin Biography". Soulpower.net. Arkiveret fra originalen den 27. september 2007. Hentet 2026-03-21.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ a b c Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 71.
- ^ a b c "Soulshock and Karlin Complete Works". Soulpower.net. Arkiveret fra originalen den 14. februar 2012. Hentet 2026-03-21.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 70-72.
- ^ a b "Soulshock". det-dur.dk. Hentet 2026-03-21.
- ^ a b Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 87.
- ^ a b c "Soulshock Talks Producing Hits With His Partner Karlin For 2Pac, Whitney Houston & Monica". YouKnowIGotSoul.com. Hentet 2026-03-21.
- ^ Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 119.
- ^ "Thought 'Ya Knew". Wikipedia. Hentet 2026-03-21.
- ^ "CeCe Peniston - Thought 'Ya Knew". Discogs. Hentet 2026-03-21.
- ^ "Soulshock and Karlin Top Ten". Soulpower.net. Arkiveret fra originalen den 29. april 2009. Hentet 2026-03-21.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ a b Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 124.
- ^ a b Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 136-137.
- ^ a b "Soulpower Latest News". Soulpower.net. Arkiveret fra originalen den 29. oktober 2013. Hentet 2026-03-21.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ "Juice (Danish group)". Wikipedia. Hentet 2026-03-21.
- ^ a b c Henning Høeg. "Midt i sorgen: Soulshock genforenet med soulmate". BT. Hentet 2026-03-21.
- ^ Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 145.
- ^ Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 194-198.
- ^ Schack, Carsten (2024). Soulshock: Succes, sorg og store stjerner. s. 196-197.
- ^ "Kenneth Karlin". IMDb. Hentet 2026-03-21.
Eksterne henvisninger
- Kenneth Karlin på IMDB
- Kenneth Karlin på Discogs
- Soulshock & Karlin på Discogs
- SoulPower Productions' hjemmeside
| Spire Denne biografi om en musikproducer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.