Kompositum
Et kompositum (i flertal komposita; også sammensat ord, sammensætning eller i bredere forstand sammensat ordforbindelse) er en ordtype, der opstår ved sammensætning af to eller flere led, der hver især selv er et selvstændigt ord (f.eks. sommerfugl, der er sammensat af ordene sommer og fugl). Tilsvarende bruges betegnelserne komposition eller ordsammensætning om det fænomen, at et kompositum dannes. Komposition er meget udbredt på germanske sprog som dansk, tysk og nederlandsk, mens det er mere sjældent på romanske sprog som fransk, italiensk og spansk.
De enkelte led, som et kompositum består af, kan tilhøre samme ordklasse (f.eks. køjeseng og computerskærm) eller forskellige ordklasser (f.eks. køreskole og sammensætte). Begrebet omfatter sædvanligvis ikke ord, der opstår ved påsætning af præfikser og suffikser, da disse tilføjelser ikke udgør selvgyldige ord. Ord som benægte og samarbejde er således ikke komposita. Visse sammensatte forled kan dog over tid blive til et præfiks.[1]
Sammensætning af ord kan skabe lange ord. På dansk er set ordet "værdipapirfinansieringstransaktionseksponering"[2] og "investeringsforvaltningsholdingvirksomhed".[3] På engelsk er set "pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis".[4]
Dansk
Komposita dannes produktivt på dansk, dvs. de kan dannes og forstås ad hoc. Der findes forskellige mulige betydningsrelationer mellem de sammensatte led. Mange af dem er gennemskuelige, men nogle komposita kan være tvetydige eller udvikle bestemte betydninger der ikke nødvendigvis kan udledes af deres dele.
På dansk skrives komposita altid uden mellemrum. Når ordet fejlagtigt deles i to eller flere enkeltord, er der tale om særskrivning. På engelsk er udgangspunktet derimod, at leddene står hver for sig.
Fugeelementer
På dansk benyttes der ofte, men langtfra altid, et fugeelement mellem de forskellige led i et kompositum.
- e, fx hund-e-hus.
- s, fx land-s-by.
- n, fx rose-n-brød.
Fugeelementer kan skille betydningen af ellers homografe ord, for eksempel land-s-mænd versus land-mænd.[5]
I nogle til fælde kan forskellige niveauer af sammensætninger have betydning for om der er et fugeelement. For eksempel vinglas (uden -s-, ikke vinsglas) og rødvinsglas (med -s- mellem vin og glas).[6]
Fonetik
Sammensætning udtrykkes også ofte ved fonetisk reduktion:
- Stødtab, fx [ˈfulkoɐ̯ˀn] fuldkorn af [ˈfulˀ] fuld og [ˈkoɐ̯ˀn] korn.
- Vokalforkortelse, fx [ˈisbiːˀl] isbil af [ˈiːˀs] is og [ˈbiːˀl] bil.
- Tryktab, fx [ɛfdɐˈhʌnˀn̩] efterhånden af [ˈɛfdɐ] efter og [ˈhʌnˀn̩] hånden.
- e-tab, fx kronprins af krone og prins, eller bagværk af bage og værk.
Bøjning
Det er normalt kun sidste led der bøjes. En undtagelse er barnebarn/børnebørn, hvor også første led bøjes afhængig af grammatisk tal.
Se også
Referencer
- ^ Puggaard, Rasmus (15. december 2020). "Grammar of Giants: Late-stage debonding of kæmpe 'giant' in Danish". Scandinavian Studies in Language. 11 (2): 21. doi:10.7146/sss.v11i2.123476. Hentet 1. december 2022.
- ^ . Signatory: Mario Draghi. "Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 8. november 2017 om ændringer til EU's ramme for kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber" (PDF). Den Europæiske Unions Tidende. 31. januar 2018. Wikidata Q83423477.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: others (link) - ^ Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
- ^ Ika Trisnawati; Eko Budiono; Sumardi; Andang Setiadi (1. juli 2015). "Traumatic Inhalation due to Merapi Volcanic Ash". Acta Medica Indonesiana (engelsk). 47 (3): 238-243. ISSN 0125-9326. PMID 26586390. Wikidata Q34674494.
- ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (11. februar 2019). Grammatik over det Danske Sprog. Grammatik over det Danske Sprog, 2. udgave. Vol. 1 (2. udgave). Odense: Syddansk Universitetsforlag. s. 259. ISBN 978-87-7533-044-7. Wikidata Q61715426.
- ^ Laila Kjærbæk; Hans Basbøll (25. oktober 2017). Compound nouns in Danish child language (PDF). Nominal Compound Acquisition (engelsk). s. 39-62. doi:10.1075/LALD.61.03KJA. ISBN 978-90-272-5324-8. Wikidata Q131438584.
Litteratur
- Asgerd Gudiksen (2. april 2000). "Er orddannelse forudsigelig?". NyS. 26-27: 197-223. doi:10.7146/NYS.V26I26-27.13415. ISSN 2246-4522. Wikidata Q98071899.
- Margrethe Heidemann Andersen; Philip Diderichsen (2. september 2011). "Sjældne og sære sammensætninger - Om særskrivninger og sammensætninger i moderne dansk". NyS (41): 40-65. doi:10.7146/NYS.V41I41.13661. ISSN 2246-4522. Wikidata Q56284732.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.