Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2026) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Kryptering er et område inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af information, der kan opsnappes af en tredjepart. Den omfatter bl.a. hemmeligholdelse under transmission over en ikke-sikker kommunikationskanal (f.eks. e-mails eller internet-kommunikation), samt sikring af data (f.eks. filer på en computer, der kan blive stjålet eller hacket).

Kryptering refererer også til den proces, der omdanner den oprindelige information til information, der er ulæselig for trediepart. Dekryptering refererer til den modsatte proces. I praksis sker dette ved, at informationen ved hjælp af en krypteringsalgoritme omdannes til information, der ideelt set er ulæselig for tredjepart. Chifferteksten transmitteres derefter til modtageren, der omdanner chifferteksten tilbage til den oprindelige klartekst. Kryptering forveksles ofte med kodning, der teknisk set er noget andet end kryptering.

Dette afsnit behøver tilretning af sproget. Sproget i dette afsnit er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. Dele af følgende tekst er af uvisse grunde i datid, hvilket gør det noget forvirrende. (februar 2026) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Der findes grundlæggende to slags kryptering. En kode, hvor hele sætninger, ord og stavelser omsættes til et kodeord (koden kan da blive meget omfattende, men kunne spare en del på f.eks. en telegrafregning) og chifferskrift, hvor man ændrer teksten tegn for tegn (evt. flere tegn ad gangen) til andre tegn. En kode var ofte suppleret med en chiffer. En chiffer kan virke ved substitution eller transposition (rækkefølgen af tegnene ændres). De enkleste (og de enkleste at bryde) er de monoalfabetiske chifre, sværere er de polyalfabetiske chifre. Kode, substitution og transposition kan kombineres for at gøre brydningen sværere for uvedkommende. Koder har også været brugt udelukkende for at spare på telegrafomkostningerne.

Det er forskellige former for kryptering, der hver især er passende til forskellige situationer. En god idé er normalt at vælge en krypteringsform, hvor selve dekrypteringen (uden krypteringsnøglen) for en tredjepart vil kræve mere, end hvad informationerne er værd.

Under Anden verdenskrig benyttede Nazi-Tyskland Enigma, til at kryptere f.eks. kommunikation med u-både.

Beslægtet med kryptering er steganografi, hvor man forsøger at skjule meddelelsen i en uskyldigt udseende meddelelse eller lignende.

• Kryptosystem
• Kryptoanalyse
• Hashfunktion
• Digital signatur nu erstattet af NemID
• Terminologiudvalget

• SECOQC, et Europeiskt prosjekt for å utvikle kvantekryptering Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
• Tom McCune's PGP Page Arkiveret 15. august 2006 hos Wayback Machine
• Fencry ASCII text scrambler – Et gratis krypteringsprogram. Kræver Windows