Kvindefodbold

Sveriges kvindefodboldlandshold på Råsunda fodboldstadion efter at have besejret Danmark i kvalifikationsturneringen til Sommer-OL 2008.

Kvindefodbold er fodbold som spilles af kvinder. Kvindefodbold kendes siden slutningen af 1700-tallet. Til at begynde med blev kvindefodbold især forbundet med velgørenhed og motionsidræt, inden gennembruddet for den organiserede fodbold på damesiden kom i 1970'erne. Fodbold gik hen og blev den dominerende holdsport også blandt kvinder og piger.

Det er primært i Norden, Vesteuropa, Nordamerika og Østasien at organiseret kvindefodbold nu om dage er udbredt. Mange lande i Mellemøsten og Sydasien har ingen kvindehold, hvilket FIFA prøver at få ændret. Blandt de største udfordringer regnes dannelsen af kvindelandshold i Iran og Afghanistan.

Af verdens totalt mere end 120 millioner registrerede fodboldspillere er lidt mere end 10 millioner kvinder. En stor del af dem findes i USA, hvor der også er en professionel liga, NWSL, som 2009 erstattede den hensygnende WUSA.

Kvindefodbold spilles med samme bold- og banemål som herrefodbold.

Historie

Kamp i Frankrig 1923

Fodbold er historisk især blevet spillet af mænd, og det er også primært fodbold spillet af mænd, der er dokumenteret fra middelalderen og frem. Det findes belæg for at kvinder spillede fodbold i Skotland i 1790'erne. De første dokumenterede fodboldkampe mellem kvinder fandt sted i Glasgow i 1892.

I Storbritannien blev fodbold populær blandt kvinder under første verdenskrig, eftersom mobiliseringen af mænd til det britiske militær gjorde at mange kvinder begyndte arbejde i industrien. Et kvindefodboldhold som Dick, Kerr Ladies F.C. trak et publikum som undertiden var større end herrefodboldens, men den 5. december 1921 stemte det engelske fodboldforbund for at stoppe kvindefodboldkampe på forbundets medlemsklubbers baner. Forbuddet blev først afskaffet i juli 1971.

Det første uofficielle Europamesterskab for damer blev spillet i Italien 1969 og 1979 og vundet af Italien, henholdsvis Danmark.[1][2] Det første officielle Europamesterskab i fodbold for kvinder med kvalifikationsrunde, blev spillet 1982-1984 og vundet af Sverige.

Det første officielle verdensmesterskab for kvinder spilledes i Folkerepublikken Kina i november 1991, hvor USA vandt, altså 61 år efter første herre-VM i fodbold. 1996 kom kvindefodbold på det olympiske program.

VM i Kina 2007 blev det første med pengepræmier.

Referencer

Noter

  1. ^ Coppa Europa per Nazioni (Women) 1969
  2. ^ Inofficial European Women Championship 1979

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.