LGBT Asylum
| LGBT Asylum | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Frivillig forening |
| Grundlagt | 2012 |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 35915842 |
| OpenCorporates | dk/35915842 |
| Information med symbolet | |
LGBT Asylum er en dansk organisation, der arbejder for LGBT-personers rettigheder i det danske asylsystem og for LGBT-flygtninges rettigheder i Danmark. LGBT Asylum yder social og juridisk støtte til både LGBT-asylansøgere og LGBT-Flygtninge, der har fået asyl og opholdstilladelse i Danmark. Organisationen består af både asylansøgere, flygtninge, danske statsborgere og personer med ophold i Danmark, der alle identificerer sig som LGBT-personer.
Historie
LGBT-Asylum opstod som en idé til Copenhagen Pride i 2012,[1] som en reaktion på at LGBT-asylansøgere oplevede chikane og vold på de danske asylcentre. Blandt andet var sagen om den transkønnede asylansøger Fernanda Milan, der i 2012 blev anbragt i mændenes afdeling i Sandholmlejren og blev udsat for voldtægt adskillige gange[2] med til at sætte fokus på de danske asylmyndigheders manglende opmærksomhed på risikoen for chikane og vold, som LGBT-flygtninge og asylansøgere oplevede i centrene.
LGBT-Asylum drives af et sekretariat, som består af en Generalsekretær og øvrige ansatte med ansvar for frivillige, fundraising, kommunikation, drift og administration af organisationens tre delprogrammer. Herunder varetages mange opgaver i LGBT Asylum af frivillige. Frivillige står hermed delvist for udførelsen og koordineringen af frivillig asylrådgivning, sociale aktiviteter og mentorordning.[3]
Fokusområder
LGBT-Asylums arbejde fokuserer derfor dels på at få Udlændingestyrelsen og danske myndigheder til at ændre praksis i forhold til LGBT-personer i asylsystemet, og være mere opmærksomme på den særlige beskyttelse, de har behov for,[4] dels på at yde konkret rådgivning til enkelte asylansøgere omkring det danske asylsystem og processen med at ansøge om asyl.
Organisation arbejder også med at dokumentere LGBT-asylansøgeres erfaringer og forhold i mødet med det danske system.[5]
LGBT-Asylum arbejder derudover også på at skabe netværk og sociale relationer for asylansøgere og flygtninge, da de ifølge organisationen er en ekstra udsat position at være flygtning og seksuel eller kønsmæssig minoritetsperson.
Referencer
- ^ Gerd Gottlieb (2014). "LGBT Asylum – et vigtigt nyt asylinitiativ" (PDF). Fred & Frihed. 92 (2): 13-15.
- ^ [1]Fernanda fik asyl: At være transkønnet i Danmark er langt fra ren lykke, Politiken, 1.4.2015
- ^ https://lgbtasylum.dk/om-lgbt-asylum/
- ^ Eva Jung (1. august 2015). "Homoseksuelle chikaneres på danske asylcentre". Berlingske Tidende.
- ^ [2] Arkiveret 28. juni 2018 hos Wayback Machine Report: LGBT Asylum Applicants in Denmark, LGBT Asylum, 2015
Eksterne Henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.