LKAB

LKAB
Hovedkontoret i Luleå
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktiebolag Rediger på Wikidata
BrancheMineindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt1890 Rediger på Wikidata
HovedsædeLuleå, Sverige Rediger på Wikidata
ProduktJernmalm Rediger på Wikidata
Organisation
EjerSveriges regering Rediger på Wikidata
ModerselskabRegeringskansliet Rediger på Wikidata
DatterselskabLKAB Malmtrafik Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesse/556001-5835 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Bjerget Kiirunavaara, med malmvogne fra LKAB i forgrunden.

LKAB eller Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolag er et minedriftsselskab ejet af den svenske stat, med hovedkontor i Luleå. Selskabet blev dannet i 1890 med brydning af jernmalm i Kiruna og Malmberget som det primære forrretningsområde. Den pulveriserede eller pellets-raffinerede jernmalm sendes på malmtog til havnene i Luleå og Narvik. Blandt andre leveres der jernmalm til SSAB's stålværk i Luleå.

LKAB har fem datterselskaber: Malmtrafik (MTAB/MTAS, jernbaneselskab), Minelco (industrimineraler), Wassara (vanddrevne boresystemer), Fastighets AB Malmfälten (FAB, ejendomsselskab) og AB Kiruna Grus- och Stenförädling (KGS).

Historie

Den første kendte malmprøve fra Malmberget stammer fra 1660'erne. I 1696 omtales bjergene Kiirunavaara og Luossavaara for første gang. Nok vidste man, at der gemte sig store rigdomme i bjergene i Lappland, men vanskelighederne var mange. Dels skulle man have held til at bryde malmen og dels skulle den transporteres til nærmeste havn. I århundreder mislykkedes flere forsøg. Først i 1870'erne blev der opfundet en teknik, der viste sig at fungere; nu kunne man fremstille stål af den fosforrige malm, og den kommercielle malmbrydning kunne iværksættes. Tilbage var transportproblematikken, som blev løst i 1888, hvor Malmbanan åbnede for trafik. I 1890 blev LKAB dannet.

I begyndelsen var LKAB en privatejet virksomhed, hvilket førte til en heftig debat i Sveriges riksdag, om hvorvidt minerne skulle nationaliseres eller ej. Striden stod mellem konservative og liberale, hvor de konservative ønskede at virksomheden skulle nationaliseres for "rigets bedste". Denne holdning havde militærets støtte, da de var bekymrede over hvad der kunne ske, hvis udenlandske ejere lagde beslag på svenske naturressourcer. De liberale var hele tiden imod. Efter højrefløjens sejr ved valget i 1906 blev industrikoncernen Grängesbergsbolagets ejerskab af LKAB ophævet og LKAB statsliggjort.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.