Lellinge
| Lellinge | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Kirken | |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Region | Region Sjælland | ||||
| Kommune | Køge Kommune | ||||
| Sogn | Lellinge Sogn | ||||
| Postnr. | 4600 Køge | ||||
| Demografi | |||||
| Lellinge by | 769[1] (2026) | ||||
| Kommunen | 63.962[1] (2026) | ||||
| - Areal | 255,47 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.koege.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
Lellinges beliggenhed 55°27′47″N 12°6′44″Ø / 55.46306°N 12.11222°Ø | |||||
Lellinge er en by i Østsjælland med 769 indbyggere (2026)[1], beliggende vest for Sydmotorvejens afkørsel 33 Lellinge, 22 km øst for Ringsted og 6 km vest for Køge. Byen hører til Køge Kommune og ligger i Region Sjælland.
Lellinge hører til Lellinge Sogn, og Lellinge Kirke ligger i byen.
Faciliteter
Lellinge Skole fra 1909 blev lukket i sommeren 2015, hvor den havde 85 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin.[2] Byrådet har solgt grunden med skole og SFO til opførelse af tæt-lavt boligbyggeri. Det er besluttet at pengene skal gå til et multihus på Lellinge Stadion, som skal erstatte det eksisterende udtjente klubhus og skolens gymnastiksal. Lellinge IF tilbyder fodbold, badminton, gymnastik og petanque.
Lellinge har en Dagli'Brugs. Skovsneglen er en vuggestue og børnehave med 7 ansatte.
Historie
Ny Lellingegård 2 km vest for byen blev i 1783 udskilt fra Hovedgården Lellingegård, som derefter hed Gammel Lellingegård. Den ligger ½ km nord for byen, lige nord for Køge Å. ½ km øst for Gammel Lellingegård ligger sporene af vikingeborgen Borgring.
Landsbyen
I 1898 beskrives Lellinge således: "Lellinge (gml. Form Lælinge), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Asyl (opr. 1888 af Vallø Stift; har Plads for 40 Børn)."[3]
Jernbanen
Lellinge fik jernbanestation på Køge-Ringsted Banen (1917-63).[4] I 1929 blev der også oprettet to trinbrætter udenfor byen: Lellinge Østermark, hvor banen krydsede Ringstedvejen ved den lille bebyggelse øst for byen, og Ny Lellinge ved Ny Lellingegård, hvor der siden 1924 havde været et sidespor af hensyn til roetrafikken.
Stationsbygningen er bevaret på Baneledet 10. Fra Grønnevej til stationsområdet er banedæmningen bevaret som sti. Desuden er banens tracé bevaret på en skovvej gennem Græsmark Skov vest for byen.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Køgeskoler i 200 år: Lellinge Skole[permanent dødt link]
- ^ Lellinge Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898), s. 828
- ^ "EVP (Erik V. Pedersen): KRB - Stationer". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2016. Hentet 10. oktober 2016.
Eksterne kilder/henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.