Logia Jesu

Papyrus Oxyrhynchus 1. Græsk tekst med Tomas logia 26–28 på forsiden, logia 29–33 plus logion 77 på bagsiden. Datering ca. 200 e.Kr.
Papyrus Oxyrhynchos 655. Græsk tekst med Tomas logia 24 og 36–39. Datering: 200-250 e.Kr.

Logia Jesu (ytringer af Jesus ; gr. λόγια; ental 'logion', flertal 'logia') er betegnelse for enkeltstående ytringer af Jesus, som er overleveret løsrevet fra deres oprindelige sammenhæng, altså uden angivelse af hvornår og hvor de er brugt, og hvad der var foranledningen dertil.

Større eller mindre samlinger af sådanne logia har man sikkert ofte haft i oldkirkens første dage, og ved udgravninger i nærheden af Oxyrhynchos, det nuværende Al Bahnasa, ca. 160 km syd-sydvest for Kairo, fandt man 1897 og 1903 et par papyrusfragmenter, som indeholdt en række Jesusord, hvoraf nogle allerede var kendt i beslægtet form fra evangelierne, men adskillige var helt nye.

Hvert enkelt udsagn indledes kun med et: "Jesus siger"; for eksempel:

Jesus siger: Hvis I ikke forsager verden, vil I ikke finde Guds Rige, og hvis I ikke overholder sabbaten, vil I ikke se Faderen.

Jesus siger: Jeg trådte frem midt i verden og åbenbarede mig for dem i kød, og jeg fandt dem alle berusede og ingen ædru iblandt dem. Og min sjæl ængstes for menneskenes børn, fordi de er blinde i deres hjerte, og ser ikke selv deres fattigdom.

Jesus siger: Hvor to eller tre er sammen, er Gud med dem (?), og hvor en er alene, der er jeg hos ham. Løft stenen op, og du vil finde mig dér; kløv træet og jeg er også dér.

Jesus siger: En profet er ikke velset i sit fædreland, og heller ikke udfører en læge helbredelser på dem, der kender ham osv.

Håndskrifterne anses i almindelighed for at stamme fra 3. århundrede; de er meget medtaget af tidens tand, og i adskillige tilfælde kan man kun rent hypotetisk rekonstruere den oprindelige tekst. Deres fremkomst affødte derfor en livlig videnskabelig diskussion med forskellige tydningsforsøg.

Se også

Kilde

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.