Lolfod

Mytestien i Lolfod med en gengivelse af gudeskibet Skidbladner

Lolfod (på dansk) eller Lollfuß (på tysk) er navnet på en gade og bydel i Slesvig by i det nordlige Tyskland, beliggende vest for byens centrum. Mod nord afgrænses bydelen af Nystaden. Mod vest forbinder Gottorpdæmningen bydelen med Frederiksberg.

Lolfod er første gang nævnt 1599. Forleddet lol henviser til oldnordisk om vandet, der skyller op mod strandbredden (sml. Lolland). Den jyske form er lo. Forleddet kan også forklares ved de mange vandkilder (≈loller), som tidligere fandtes i området omkring Lolfod og hen imod Munkebrogade[1]. Efterleddet fod henviser til Lolfods tidligere fodformede udseende, før den nuværende Gottopdæmning lukkede Gottorp Borgsøs åbning til Slien[2]. I 1600-tallet udviklede sig den mellem Gottorp Slot og Slesvig liggende landsby til en større forstad til Slesvig. Antallet af bygninger steg fra 30 i 1630 til 106 i 1650. I 1651 blev Lolfods dødegilde (Lollfusser Beliebung) oprettet, som fungerede som begravelseskasse og eksisterer den dag i dag. I 1711 blev Lolfod sammen med Hønsehuse og Frederiksberg (Kratbjerg) indlemmet i den kombinerede købstad Slesvig og udgjorde købstadens 7. kvarter[3]. Domteglgård (Domziegelhof) ud mod Slien hørte dog under Slesvig Domkapitel og kom først 1737 under købstadens administration[4].

I Lolfod findes der flere historiske bygninger såsom den Scheelske Gaard (på tysk HeespenhofHeespengård), som blev bygget i 1754 og som ejedes senere af den danske udenrigsminister Ludvig Nicolaus von Scheele. Bygningen huser nu Slesvig byret. På Byvejen findes det såkaldte Præsidentkloster. Bygningen blev opført i 1656 af den gottorpske kansler Kielmann af Kielmannsegg som fattighus. Ifølge stiftelsesdokumentet fra 1663 var præsidentklosterets tolv kamre tiltænkt fem mænd og fem kvinder samt tjenestefolk. Bygningen huser nu et artotek med outsiderkunst. Det forhenværende Byteater blev nedrevet i 2015. Af danske institutioner i bydelen kan nævnes Slesvighuset, som fungerer som byens danske forsamlingshus. Det gamle toldhus overfor Slesvighuset er nu indrettet som hotel og restaurant. I 2016 blev der på initiativ af en gruppe Lolfod-boere etableret Lolfod mytesti (Lollfußer Mythenpfad) som oplevelsessti med kulturobjekter med tilknytning til den nordiske mytologi[5].

Kvarteret lå i Michaelis Sogn (Arns Herred), da området tilhørte Danmark. Sognekirken lå lidt uden for Lolfod på Mikkelsbjerg. Sankt Michaelis Kirken blev bygget omkring 1100 og var tidligere landsdelens eneste romanske rundkirke.

Galleri

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Andreas Heyer: Die letzte „Lolle“ im Lollfuß am Ebräergang, i: Mitteilungen zu Schleswiger Stadtgeschichte 32, Slesvig 2017, side 15
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 436
  3. ^ Ernst Petersen: Alt-Schleswigs Quartiere, Straßen und Gassen, i: Beiträge zur Schlewiger Stadtgeschichte 1959, sider 28-44
  4. ^ "Alte Schleihalle: Bedeutung der Straßennamen". Arkiveret fra originalen 22. april 2019. Hentet 19. maj 2019.
  5. ^ "Lollfußer Mythenpfad / Lolfod mytesti". Arkiveret fra originalen 4. maj 2019. Hentet 12. maj 2019.

54°30′48.25″N 9°33′0″Ø / 54.5134028°N 9.55000°Ø / 54.5134028; 9.55000

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.