Louis Dorus
| Louis Dorus | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 1. marts 1812 Valenciennes, Frankrig |
| Død | 9. juni 1896 (84 år) Étretat, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Conservatoire de Paris |
| Beskæftigelse | Fløjtenist, universitetsunderviser |
| Arbejdsgiver | Conservatoire de Paris |
| Elever | Paul Taffanel |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
| Information med symbolet | |
Louis Dorus (1. marts 1812 i Valenciennes – 9. juni 1896 i Étretat) var en fransk fløjtenist.
Biografi
Dorus blev født som Vincent Joseph van Steenkiste, men kaldte sig dog senere Louis Dorus. I 1822 blev han elev ved Conservatoire de Paris hos Joseph Guillou. Ved den årlige konservatoriekonkurence fik han i 1826 en andenpris og i 1828 en førstepris for tværfløjte. Fra 1828 til 1830 tjente han ved Théâtre des Variétés, og fra 1835 til 1866 som solofløjtenist ved Pariseroperaen.
Dorus satte sig hurtigt grundigt ind i den af Theobald Böhm nyudviklede fløjtemodel og konstruerede selv en lukket gisklap til den (alternativt til den åbne byggemetode fra Böhm-modellen). Han bestræbte sig for at indføre Böhmfløjten på konservatoriet i Paris, men mislykkedes dog på grund af modstand fra fløjteprofessoren Jean-Louis Tulou. Først da Dorus i 1860 fik et professorat som Tulous efterfølger, blev Böhmfløjten (modificeret af den franske fløjtemager Louis Lot) indført på Conservatoire de Paris.
I 1866 blev han ridder af Æreslegionen. Til Dorus' elever hører blandt andre Paul Taffanel. Dorus' efterfølger som fløjteprofessor ved konservatoriet i Paris var Joseph-Henri Altès, der tiltrådte i 1868.
Louis Dorus forfattede lærebøger til den nye Böhmfløjte (herunder L'Étude de la Nouvelle Flûte, méthode progressive arrangée après Devienne, udgivet i 1845 i Paris) såvel som enkelte kompositioner for fløjte (bl.a. operafantasier).
Den franske komponist Henri Rabaud var barnebarn af Louis Dorus.
Litteratur
- Adolph Goldberg: Porträts und Biographien hervorragender Flöten-Virtuosen, -Dilettanten und -Komponisten. Moeck 1987 (Reprint v. 1906). ISBN 3-87549-028-2
Eksterne henvisninger
- Biografi Arkiveret 2. juni 2011 hos Wayback Machine på flutehistory.com (engelsk)
- Informationen om den af Dorus udviklede lukkede gis-klap (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.