Luckau
| Luckau | |||
|---|---|---|---|
| |||
| Overblik | |||
| Land | |||
| Delstat | Brandenburg | ||
| Postnr. | 15926 | ||
| Telefonkode | 035324, 035439, 03544, 035454, 035456 | ||
| UN/LOCODE | DELRD | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 9.585 (2023) | ||
| - Areal | 207 km² | ||
| - Befolkningstæthed | 46,2 pr. km² | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
| Højde m.o.h. | 65 m | ||
| Hjemmeside | luckau.de | ||
| Oversigtskort | |||
Luckaus beliggenhed i Tyskland 51°51′00″N 13°43′00″Ø / 51.85°N 13.7167°Ø | |||
Luckau (niedersorbisk: Łukow) er en by i Landkreis Dahme-Spreewald i delstaten Brandenburg i Tyskland. Den var, især før Trediveårskrigen, en af de vigtigste byer i Niederlausitz og var distriktsby i forskellige distrikter fra det 15. århundrede til 1993.
Geografi
Med 207,44 kvadratkilometer er Luckau i Nedre Lausitz en af de arealmæssigt største (91. plads ud af 100) kommuner i Tyskland. Den strækker sig langs nordsiden af Niederlausitzer Landrücken og gennemløbes af floderne Berste og Wudritz, som begge løber ud i Spree. Det højeste punkt i kommunen er Mühlenberg i syd med 120 moh. Den sydlige halvdel af byens område er indlejret i Niederlausitzer Landrücken Naturpark. Mellem Schlabendorf am See og Fürstlich Drehna ligger den tidligere Schlabendorf-Süd brunkulsmine i Lausitz brunkulsmineområde.
Historie
Det ældste bevarede dokument, der omtaler byen Luckau (med den slaviske form Lukow) stammer fra år 1276. Siden middelalderen har byen ligget på en vigtig handelsrute, kaldet "Saltvejen", som var bruges til at transportere salt fra Halle til Lausitz og videre østpå til Polen.[1] I 1468 var byen imod den bøhmiske (tjekkiske) konge Georg af Podiebrad og overgik til Matthias Corvinus af Ungarn.[2] I 1490 gik det fra Ungarn tilbage til Kongeriget Bøhmen, derefter regeret af den polske prins Vladislav 2. En velstående by, der blev en af hovedstæderne i Niederlausitz i 1492.
Ved betingelserne i Pragfreden i 1635 under Trediveårskrigen blev Markgrevskabet af Nedre Lausitz overført til Kurfyrstendømmet Sachsen, hvilket territorium indtil da havde været et Bøhmens ejendom.
Under Trediveårskrigen befæstede svenskerne byen som hovedbase. Den led alvorlig skade som følge af de efterfølgende konflikter.
Den 4. juni 1813, under Napoleonske "Befrielseskrig" blev den franske hærs fremrykning standset af sejren for de russisk-preussiske styrker i Sjette koalition, og der blev erklæret en våbenstilstand, våbenhvilen i Pläswitz . Dette blev kortvarigt afbrudt den 6. juni af en træfning ved slaget ved Luckau (en).
Referencer
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.