Major
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Major (mellemste bøjning af (latin): magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant. Majorgraden svarer til orlogskaptajn i Søværnet, til en Squadron Leader i RAF (også selvom vedkommende ikke leder en eskadrille) og en commandant i den franske hær (da major på fransk svarer til en chefsergent).
Major i forsvaret
For at bestride stillingen som major skal man enten gennemgå Videreuddannelsestrin II (VUT-II) ved Forsvarsakademiet eller udnævnes gennem anciennitet. Kun en major med Videreuddannelsestrin II uddannelse vil efterfølgende kunne udnævnes til oberstløjtnant og højere grader. I Hæren bærer majoren én B-stjerne på hver skulder.
I Hæren er en major typisk stabschef i en bataljon, sektionschef ved en regiments/brigadestab eller stabsofficer i højere operative stabe.
I Flyvevåbnet er en major chef for en flyvende eskadrille og tidligere en jord til luft-missileskadrille.
I Forsvarets Sundhedstjeneste vil overlæger, overtandlæger og overdyrlæger bære majordistinktioner[1].
I Hærhjemmeværnet og i Flyverhjemmeværnet kan en major være næstkommanderende ved et hjemmeværnsdistrikt. Majorer i Hjemmeværnet er ikke frivillige medlemmer, men aflønnede officerer og tjenestemænd.
Militæranalytikere ved Forsvarsakademiet (FAK) er ligeledes majorer fra Hæren og Flyvevåbnet (eller civile, eller fra Søværnet).
En major (og orlogskaptajn fra Søværnet) vil i forsvarsministeriet, forsvarskommandoen eller en af forsvarets styrelser, typisk være sagsbehandler. Ydermere kan en major ligeledes være adjudant ved kongehusets adjudantstab.
Major rangeres ind i rangfølgens klasse 4
-
Hæren
-
Flyvevåbnet
Tidligere fandtes der i den danske hær en sjældent brugt underopdeling i tertsmajor, sekondmajor og premiermajor.
Andre majorer
- Lederen af et brandkorps er nogle steder brandmajor,
- Fummelfingrede mennesker kaldes ofte for klodsmajorer.
- Lederen af et marcherende orkester er tamburmajor.
Kilder
- ^ Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar 1) major, orlogskaptajn, overlæge, overdyrlæge, overtandlæge
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.