Marie Brixtofte
| Marie Brixtofte | |
|---|---|
Brixtofte i 2026 | |
| Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 24. marts 2026 | |
| Valgkreds | Københavns Omegns Storkreds |
| Personlige detaljer | |
| Født | 12. januar 1979 (47 år) Farum, Danmark |
| Politisk parti | Venstre (fra 2023) Radikale Venstre |
| Far | Peter Brixtofte |
| Beskæftigelse | Økonom, psykolog, politiker |
| Links | |
| Marie Brixtoftes hjemmeside | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Marie Magne Brixtofte (født 12. januar 1979, Farum[1]) er en dansk psykolog, økonom, forfatter, foredragsholder og politiker. Hun er medlem af Folketinget for Venstre.
Marie Brixtofte er datter er politikeren Peter Brixtofte.[2]
Brixtofte er uddannet økonom og psykolog. Hun har en kandidatgrad fra i finansiering og økonomi fra London School of Economics, 2003.[3] Mellem 2003 og 2010 arbejdede hun i en række finansielle institutioner: Nomura, Bear Stearns, JP Morgan, Danske Bank. I 2015 blev hun cand.psych. fra Københavns Universitet, og hun blev autoriseret psykolog i 2017.[3] Herefter virkede hun som selvstændig psykolog.[3]
Med psykolog David Madsen og speciallæge Imran Rashid etablerede Brixtofte Center for Digital Sundhed.[4] I 2024 blev hun bestyrelsesformand for Gentoftes Liberale Erhvervsklub og 2025 præsident for Skovshoved Rotary.[3]

Som ung var Brixtofte medlem af Venstres Ungdom, men stramningerne af udlændingepolitikken betød at hun forlod Venstre i 2001.[2] Det var den Radikale Venstre-politiker Kristine Kryger der først opfordrede Brixtofte til igen at gå ind i politik. Også daværende næstformand Sofie Carsten Nielsen fandt at Brixtofte burde blev politiker.[5] Med baggrund i hendes fars nedtur vægrede hun sig i første omgang men ombestemte sig i løbet af nogle dage.[5] Brixtofte blev valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune i 2021.[3] I 2023 skiftede hun parti til Venstre.[2] Ved Kommunalvalget i Gentofte Kommune 2025 var Brixtofte opstillet for Venstre. Hun modtog 2.731 personlige stemmer og fortsatte i kommunalbestyrelsen.[6] Brixtofte blev folketingskandidat i 2023 for Venstre i Københavns Omegns Storkreds.[3] Hun blev valgt ved Folketingsvalget 2026.
Udvalgt bibliografi
Brixtofte har skrevet flere bøger på forlaget Gyldendal. Den selvbiografiske fortælling Kun når det regner blev udgivet i 2019.[7] Herefter er det blevet til bøger med leveråd, om psykisk vold og digital sundhed. Blandt hendes medforfattere er Imran Rashid og Sherin Khankan.
- Marie Brixtofte (21. januar 2019). Kun når det regner (1. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-26662-7. Wikidata Q139501819.
- Marie Brixtofte (18. september 2020). Bolsjefilosofi og andre leveråd: Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne (1. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-30719-1. Wikidata Q138872987.
- Imran Rashid; Katja Bamberger Bro; Marie Brixtofte (4. januar 2024). Skærmsund: En 4-ugers guide til sundere skærmvaner i familien (1. udgave). København. ISBN 978-87-02-41393-9. Wikidata Q138872705.
- Marie Brixtofte; Sherin Khankan (1. oktober 2024). Ti trin ud af psykisk vold: før under efter (1. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-41483-7. Wikidata Q138872602.
- Imran Rashid; Katja Bamberger Bro; Marie Brixtofte (24. oktober 2024). Skærmsunde klasser: En 4-ugers guide til sundere skærmvaner i skolen (1. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-42832-2. Wikidata Q138873362.
Derudover har hun bidraget til to tekstsamlinger Hvad døden har lært mig om livet og Hvorfor er vi her.
Referencer
- ^ "Marie Magne Brixtofte (47)". Altinget.dk.
- ^ a b c Rasmus Bragh Schulz (11. april 2023). "Nordsjællandsk stemmesluger vender hjem til Venstre: »Det kan lade sig gøre nu, når Støjberg er stået af«". Berlingske. ISSN 0106-4223. Wikidata Q138849264.
- ^ a b c d e f "Marie Brixtofte". Venstre.
- ^ "Marie Brixtofte. Om mig".
- ^ a b Else Marie Nygaard (25. januar 2022). "Peter Brixtoftes ældste datter er blevet politiker". Kristeligt Dagblad. ISSN 0904-6054. Wikidata Q138849209.
- ^ "Stemmefordeling i Gentofte Kommune".
- ^ Marie Brixtofte (21. januar 2019). Kun når det regner (1. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-26662-7. Wikidata Q139501819.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.