Marstalsgade
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) |
Marstalsgade er en gade beliggende på indre Østerbro mellem Hobrogade og Østbanegade, opdelt af Strandboulevarden ca. midtpå. Marstalsgade er ca. 450 meter lang.
Gadens historie
Gaden fik sit navn i 1899 efter Ærøs største by, Marstal, og tilhører gruppen af gader med navn efter større danske byer.[1]
Gennem årene har der boet mange forskellige mennesker i Marstalsgade. I 1911 var der fx i nr. 29 en hørkræmmer Andresen, i nr. 40 var der en cigarhandler C.V. Hansen. Kongelig kammertjener J.C. Henckel boede i nr. 7 og H. Christoffersen, der var nattevagt, boede i nr. 24.
I halvtredserne var der en købmand, Mary Schønemann Paul, i nr. 39. Østerbros Kakkelovnsforretning ved Asbjørn Reichert var at finde i nr. 33 og i nr. 4 holdt Kommunale Gartneres Klub og D.U.I til, bestyret af Anker Sørensen, gartner.
Nr. 6 husede urmager Christian Lund, J.E. Hansen havde et renseri i nr. 8. Skomager Felix Funder havde til huse i nr. 10 og P.M. Nielsen bestyrede parfumeriet Peruin i nr. 22. I nr. 26 boede G. Ottosen, tillidskvinde (som hun kaldte sig Kraks i vejviser).
Nævneværdige bygninger i gaden
Nr. 38 og 40 er fra 1907 og har en fin oval jugendstil platte øverst ved trappeopgangen: JN og ON står der.
Nr. 28-36 er fra 1902, har muslingskallefrontoner og et såkaldt københavnertag.
Nr. 29-35 er fra 1903. Bygningen giver et varmt indtryk ved de røde mursten og den orange pudsede stueetage. Bemærk de spændende runde trappevinduer der næsten ligner en målskive.
Nr. 49-55 er fra 1902 og er opført i gule sten i kopforbandt. Se tandsnittet under taget og nr. 55’s usædvanlige og høje kælder.
Nr. 27 fra 1905 har moderne mande- og kvindehoveder som stuk, akkurat som en næsten samtidig bygning i Nannasgade 11.
Nr. 19- 25 fra 1902. Afdæmpet nationalromantisk formsprog med vælsk gavlkvist, røde mursten og hvide dannebrogsvinduer. Bemærk at den fine krans om husnumre i 23 og 25 er malet grøn.
Nr. 22 fra 1898 er domineret af det store skilt med ”Glarmester O. Weinell og Søn I/S”. I dag er butikken lager for glarmesteren der kan træffes i Nordre Frihavnsgade 75.
Nr. 6 fra 1900 har en del træer, hele fire styks lige op ad huset, hvilket giver et dejligt grønt præg.
Kilder
- ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 195. ISBN 87-00-35610-7
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.