Matthæuseffekten

Matthæuseffekten af akkumulerede fordele, mathæusprincippet eller matthæuseffekten er en tendens for individer der akkumulerer social eller økonomisk succes baseret på deres oprindelige popularitet, venner, rigdom osv. Det bliver nogle gange opsummeret som "de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere".[1][2] Begrebet blev opfindet af sociologerne Robert K. Merton og Harriet Zuckerman[3] i 1968[4] og tager sit navn fra lignelsen om talenterne og minaerne fra Matthæusevangeliet.

Matthæuseffekten kan i stor grad forklares med præferencetilknytning, hvorved bl.a. rigdom bliver distribueret blandt individer på baggrund af, hvor meget de allerede har. Dette har den samlede effekt, at der bliver stadigt sværere for lavtrangerende individer at forbedre deres status, da de har færre ressourcer at risikere over tid, og det bliver stadigt nemmere for højtrangerende individer bibeholde eller forbedre deres position, da de får flere ressourcer at risikere.[5]

Studiet af matthæuseffekten blev oprindeligt primært rettet mod uligheden i, hvordan videnskabsfolk blev anerkendt for deres arbejde. Norman W. Storer fra Columbia University ledte en ny bølge af forskning, og han mente at opdage, at uligheden eksisterede i socialvidenskab og andre institutioner.[6]

Referencer

  1. ^ Gladwell, Malcolm (2008-11-18). Outliers: The Story of Success (1 udgave). Little, Brown and Company. ISBN 978-0-316-01792-3.
  2. ^ Shaywitz, David A. (2008-11-15). "The Elements of Success". The Wall Street Journal. Hentet 2009-01-12.
  3. ^ "The Matthew Effect in Science, II : Cumulative Advantage and the Symbolism of Intellectual Property by Robert K. Merton" (PDF). Hentet 2019-05-04.
  4. ^ Merton, Robert K. (1968). "The Matthew Effect in Science" (PDF). Science. 159 (3810): 56-63. Bibcode:1968Sci...159...56M. doi:10.1126/science.159.3810.56. PMID 17737466. S2CID 3526819. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. juni 2011. Hentet 31. marts 2023.
  5. ^ Perc, Matjaž (2014). "The Matthew effect in empirical data". Journal of the Royal Society Interface. 12 (104): 20140378. arXiv:1408.5124. Bibcode:2014arXiv1408.5124P. doi:10.1098/rsif.2014.0378. PMC 4233686. PMID 24990288.
  6. ^ Rigney, Daniel (2010). "Matthew Effects in the Economy.” The Matthew Effect: How Advantage Begets Further Advantage. Columbia University Press. pp. pp. 35–52.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.