Meitnerium

Meitnerium
Periodiske system
Generelt
AtomtegnMt
Atomnummer109
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 32, 15, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 15, 2. Klik for større billede.
UdseendeUkendt, formentlig sølv-hvidt
Gruppe9 (Overgangsmetal)
Periode7
Blokd
CAS-nummer54038-01-6
Atomare egenskaber
Atommasse[268]
Elektronkonfiguration[Rn] 5f14 6d7 7s²
(Gæt, baseret på Ir)
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 32, 15, 2
Fysiske egenskaber
TilstandsformFormentlig fast stof

Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Mt: Dette radioaktive overgangsmetal findes ikke i naturen, men kan kun fremstilles ad syntetisk vej i laboratorier.

Fremstilling af meitnerium

Tegning af Meitneriums elektronkonfiguration.

Som andre tilsvarende tunge atomkerner skabes meitnerium i laboratorier ved at lade et "mål" af relativt tunge grundstoffer "beskyde" med accelererede kerner af lettere stoffer. Resultatet af sådanne kollisioner er ganske få atomer af enten meitnerium, eller et andet tungt grundstof som derefter henfalder og danner en isotop af meitnerium. Da man i sagens natur kun kan fremstille uhyre små mængder med denne metode, og stoffet ved dets hurtige henfald hurtigt skifter "identitet", er det vanskeligt at undersøge meitnerium og andre tilsvarende tunge grundstoffers kemiske og fysiske egenskaber.

Historie

Meitnerium blev første gang syntetiseret den 29. august 1982, af et tysk forskerhold med Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg i spidsen. De bombarderede bismuth-209 med accelererede Fe-58-kerner. Syntesen af dette grundstof demonstrerede at kernefusionsteknikker kunne bruges til fremstilling af nye, tungere kerner.

Navnet meitnerium blev foreslået til ære for den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner. I første omgang fik grundstoffet det midlertidige navn unnilennium, og i 1997 blev det nuværende navn endeligt vedtaget.

Isotoper af meitnerium

Man kender 15 isotoper af meitnerium, som alle er radioaktive, hvoraf 278Mt har den længste halveringstid på cirka en halv time, og med to undtagelser måles de øvrige isotopers halveringstider i sekunder eller millisekunder.

Se også

Lise Meitner

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.