Michu
| Michu | |||
|---|---|---|---|
|
Michu træner med Swansea City i 2013 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Miguel Pérez Cuesta | ||
| Født |
21. marts 1986 (40 år) Oviedo, Spanien | ||
| Højde | 185 cm | ||
| Position | Angriber / Offensiv midtbanespiller | ||
| Ungdom | |||
| 1994–2003 | Oviedo | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2003–2007 | Oviedo | 95 | (13) |
| 2007–2008 | Celta B | 28 | (10) |
| 2008–2011 | Celta | 101 | (14) |
| 2011–2012 | Rayo Vallecano | 37 | (15) |
| 2012–2015 | Swansea City | 52 | (20) |
| 2014–2015 | → Napoli (leje) | 3 | (0) |
| 2015–2016 | Langreo | 13 | (10) |
| 2016–2017 | Oviedo | 27 | (1) |
| Total | 356 | (83) | |
| Landshold | |||
| 2013 | Spanien | 1 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Miguel Pérez Cuesta (født 21. marts 1986), kendt som Michu, er en spansk tidligere professionel fodboldspiller, som spillede som angriber eller offensiv midtbanespiller i sin karriere.
Klubkarriere
Oviedo og Celta
Michu begyndte sin karriere hos lokalklubben Real Oviedo, som på tidspunktet spillede i de lavere spanske rækker.[1]
Han skiftede i 2007 til Celta de Vigo.[2] Han spillede oprindeligt for andetholdet, men fik i 2008 chancen for førsteholdet, hvorefter han etablerede sig på holdet.[3]
Rayo Vallecano
Michu skiftede i juli 2011 til La Liga-klubben Rayo Vallecano.[4] Han imponerede i sin debutsæson hos Rayo, da han scorede 15 mål i ligaen i sæsonen.[1]
Swansea City
Topscorersæson
Michu skiftede i juli 2012 til walisiske Swansea City.[5] Han fik sin ligadebut for klubben den 18. august i en kamp mod Queens Park Rangers. Han scorede her to mål og lavede en assist, da Swansea slog QPR med 5-0.[6] Han fortsatte med at score over de næste kampe, og scorede i Swanseas efterfølgende kamp mod West Ham hjemme på Liberty Stadium, hvor Swansea vandt 3-0. I kampen efter, spillede Swansea 2-2 hjemme mod Sunderland, Her gjorde Michu det til 2-2, på hovedstød og reddede dermed et point til Swansea.[3] Han spillede i sæsonen en central rolle i, at Swansea vandt League Cup for første gang i klubbens historie, da de slog Bradford City i finalen.[7] Han blev ved sæsonens udgang kåret som årets spiller i klubben.[8]
Skader og leje
Skader begyndte dog herefter at plage Michu. Han blev i juli 2014 lejet til italienske Napoli, men skaderne begrænsede hans spilletid meget.[9] Han vendte tilbage til Swansea, men spillede ikke for klubben igen. I november 2015, mere end et år siden han sidst havde spillet for klubben, blev han enig med klubben om at ophæve sin kontrakt.[10]
Langreo og Oviedo
Michu valgte herefter at skifte til UP Langreo i den fjerdebedste spanske række. Efter en sæson her, skiftede han tilbage til sin barndomsklub Real Oviedo.[11]
I juli 2017, i en alder af kun 31, annoncerede Michu at han stoppede sin spillerkarriere som resultat af de gentagende skader i sin ankel, som havde plaget ham siden sin fantastiske sæson i 2012-13.[12]
Landsholdskarriere
Michu debuterede for Spaniens landshold den 11. oktober 2013 i en kamp imod Hviderusland. Dette ville dog blive hans eneste kamp for landsholdet i sin karriere.[13]
Titler
Swansea City
- Football League Cup: 1 (2012-13)
Referencer
- ^ a b "Michu - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.
- ^ "Michu - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.
- ^ a b "Historien om Michu: Den glemte topscorer" plbold.dk. 20. juli 2020. Hentet 12. august 2023.
- ^ Pedro, Castro. (27. juli 2011) "Rayo Vallecano: acuerdo con Michu" ESfutbol. Hentet 12. august 2023.
- ^ Lutz, Tom. (20. juli 2012) "Swansea City sign Michu from Rayo Vallecano for £2m" The Guardian. Hentet 12. august 2023.
- ^ "QPR 0-5 Swansea" BBC Sport. 18. august 2012. Hentet 12. august 2023.
- ^ McNulty, Phil. (24. februar 2013) "Bradford 0-5 Swansea" BBC Sport. Hentet 12. august 2023.
- ^ "Magic Michu steals the show" Swansea City AFC. 16. maj 2013. Hentet 12. august 2023.
- ^ Campanale, Susy. (3. april 2015) "Michu: 'Injury nightmare over'" Football Italia. Hentet 12. august 2023.
- ^ "Michu: Swansea City release forward from contract" BBC Sport. 9. november 2015. Hentet 12. august 2023.
- ^ "Michu, nuevo jugador del Real Oviedo" Real Oviedo. 19. august 2016. Hentet 12. august 2023.
- ^ "Michu: Ex-Swansea forward retires after long injury struggle" BBC Sport. 17. juli 2017. Hentet 12. august 2023.
- ^ "Michu - National team" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.