Middelskole
Middelskole og tilsvarende betegnelser på andre sprog som det engelske "middle school" er betegnelsen for en skoleform, typisk på alderstrinnene imellem, hvad der i Danmark svarer til folkeskolens yngste klassetrin og ungdomsuddannelser som gymnasiet, på linje med den tidligere danske fireårige mellemskole. I Norge var "middelskole" det officielle navn på en sådan skoleform fra 1869 til 1935.
I Danmark har betegnelsen også været brugt officielt i en kortere periode i begyndelsen af 1800-tallet, hvor nogle latinskoler blev nedgraderet til såkaldte middelskoler, der ikke havde adgang til at sende deres elever direkte videre til universitetet efter afsluttet skolegang. Denne skoleform blev dog aldrig nogen succes. Denne tidlige danske middelskole fra starten af 1800-tallet bør altså ikke forveksles med den senere danske mellemskole, der blev oprettet ved en reform i 1903 og afskaffet igen i 1958.[1]
Danmark
I Danmark var der omkring 1800 grundige diskussioner om reformer af skolevæsenet. I 1809 blev flere latinskoler omdannet til en ny skoleform, der blev kaldt middelskolen. Her skulle undervises i dansk, latin, religion, geografi, historie og aritmetik. Modsat latinskolerne kunne middelskolen imidlertid ikke sende sine elever direkte videre til Københavns Universitet efter endt skolegang. De skulle i det tilfælde først afslutte deres uddannelse på en af de overlevende egentlige latinskoler, der nu blev betegnet fuldstændige skoler. Middelskolen var dermed hverken fugl eller fisk og blev ikke nogen succes. Efter 10 års forløb blev skoleformen opgivet igen, og skoler som Nakskov Latinskole og Vordingborg Latinskole, der var blevet omdannet til middelskoler i 1809, blev atter udnævnt til latinskoler (eller "fuldstændige skoler").[2][3][4][5]
Norge
I Norge var middelskolen fra 1869 til 1935 den officielle betegnelse for skoletrinnet efter den norske folkeskole og inden gymnasiet. Den norske middelskole var i begyndelsen seksårig. Ved en reform i 1896 blev den fireårig, og efter 1921 var den treårig.[6]
Den danske mellemskole, der blev oprettet ved en skolereform i Danmark i 1903, havde den norske middelskole som forbillede og spillede samme rolle som denne.[1]
Kilder
- ^ a b Skovgaard-Petersen, Vagn: "mellemskole" i Lex på lex.dk. Hentet 11. oktober 2025.
- ^ C.C. Haugner: Nakskov gamle Latinskole. Nakskov Samfundets Aarbog 1943, som var et festskrift i anledning af Nakskov Gymnasiums 25-års-jubilæum. S. 31.
- ^ Christian Larsen: Urban schools, 1537-1850. Artikel 1 i afhandlingen "Fra skoleanordninger til Den Store Skolekommission". Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, oktober 2008.
- ^ "Middelskole". Opslagsord i artiklen "Skolesprog" på sproget.dk, besøgt 11. oktober 2025.
- ^ Vordingborg Gymnasium og HF. Side på litteraturpriser.dk, besøgt 11. oktober 2025.
- ^ middelskole. Opslag i Det Norske Akademis ordbog, udgivet af Det Norske Akademi for Språk og Litteratur, besøgt 11. oktober 2025.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.