Millionprogrammet
Millionprogrammet (svensk: miljonprogrammet) er den folkelige betegnelse for det omfattende boligbyggeri i Sverige fra 1965 til 1974. Målet var at bygge en million lejligheder i løbet af perioden, for at løse den akutte boligkrise i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.
Baggrund

I 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne var der akut boligmangel i Sverige. Årsagen var først og fremmest at der ikke fandtes tilstrækkelig med lejligheder til den hurtigtvoksende befolkning, dels fordi den generelle svenske boligstandard var lav, med mange trange og nedslidte boliger. I 1964 besluttede Riksdagen at der skulle bygges en million lejligheder frem til og med 1974, så det en gang for alle skulle være slut med boligkrisen.
Målet blev nået, 1.006.000 boliger blev bygget, og Sveriges udseende var ændret for altid. Nettoresultatet var en øgning i Sveriges boligmasse på 650.000 nye lejligheder og huse, med en generel kvalitetsstigning.
Design

De nye boligområder i millionprogrammet var inspireret af tidlige forstadsprojekter som Vällingby og Årsta. I udviklingen af de nye områder blev der lagt vægt på at have et bredt tjenestetilbud, med skoler, børnehaver, kirker, offentlige pladser, bibliotek etc.
Kritik
Selv om programmet opnåede at skabe en million boliger, har mange efterfølgende kritiseret udførelsen. Den almindeligste kritik går ud på at projektet skabte "mange grimme betonbygninger" som ødelagde bylandskabet.[kilde mangler] Blot 16 procent af bygningerne har beton på facaden, og næsten halvdelen blev bygget som enfamilieboliger, men udtrykket "millionprogrammet" forbindes i dag af mange med de såkaldte "betonforstæder".[kilde mangler] De to kendte forstæder Rinkeby (i Stockholm) og Angered (i Göteborg) blev begge bygget som en del af programmet, og er blevet symboler på denne epoke.
Nogle velkendte millionprogramdistrikter:
- Rinkeby i Stockholm
- Angered i Göteborg
- Rosengård i Malmö
- Jordbro i Haninge, Stockholm
- Ryd i Linköping
Litteratur
- Arnstberg, Karl-Olov. Miljonprogrammet
- Ristilammi, Per-Markku. Rosengård och den svarta poesin
- Söderlind, Jerker; Skoglund, Per. Stockholms Satelliter
Eksterne links
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.