Mispel

Mispel
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieRosaceae (Rosen-familien)
SlægtMespilus (Mispel-slægten)
ArtM. germanica
Hjælp til læsning af taksobokse

Mispel (Mespilus germanica) er et lille, løvfældende træ med en malerisk, kroget vækst. Både stamme og grene er meget krogede. Mispel har karakteristiske frugter, der ligner stenhårde, brune tjørnebær i overstørrelse.

Beskrivelse

Barken er først grågrøn og filthåret. Senere bliver den grå med forskellige toninger i brunt og med svagt farvede, lysebrune korkporer. Bladarrene er smalle og seglformede. Til sidst er barken gråbrun og opsprækkende. Frøplanter er tornede. Knopperne er spredte, ovale og brune med mørkebrune, hårede skælrande (meget lig æbleknopper).

Bladene er aflangt ægformede eller elliptiske med hel (ganske fint takket), lidt bølget rand og forsænkede ribber. Oversiden er græsgrøn med ganske få hår, mens undersiden er lysegrøn med tæt hårklædning. Høstfarven er gulbrun. Blomstringen sker i maj, hvor de store hvide blomster ses enkeltvis i bladhjørnerne. Frugterne ligner stenhårde, brune tjørnebær i overstørrelse. “Blomsten” er blivende, som hos Tjørn og Æble, men arret er meget åbent og viser de 5 stenhårde kerners øverste ende. Frugterne modner ikke ordentligt i Danmark, og frøene er som regel tomme.

Træet forhandles i Danmark som podede planter på grundstammer af Hvidtjørn. Roden er altså lig med denne plantes rod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 x 5 m (30 x 40 cm/år).

Hjemsted

Mispel er udbredt i de blandede løvskove fra Balkanlandene over Lilleasien til Kaukasus og Iran. Typiske ledsageplanter er f.eks. Valnød, Ægte Kastanje, Avnbøg, Humlebøg, Frynse-Eg, Tarmvrid-Røn, Aksel-Røn og Sølv-Lind.

Anvendelse

Frugten er først spiselig i november, når den begynder at blive lidt blød og at dufte af portvin.[1] Hvis ikke den modner, pluk ved første frost og opbevar et køligt sted i to uger. Så snart de modner skal de bruges inden for et par dage. Frugterne kan anvendes fx til syltetøj, gele eller sirupsagtig sovs til desserter m.m.. Smagen er et sted mellem dadler og bagt æble.[2] De siges at kunne spises rå efter, at de har fået frost, men smagen er meget besk og snerpende.


Noter

  1. ^ Havenyt.dk - Kan I fortælle mig lidt om mispel?
  2. ^ Creating a Forest Garden, Martin Crawford, s. 111


Søsterprojekter med yderligere information:


Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.