Moesgård
| Moesgård | |
|---|---|
Moesgård, hovedbygningen. Renoveret i 2009. | |
| Først nævnt/oprettet | 1396 |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune efter 2007 | Aarhus Kommune |
| Sogn | Mårslet Sogn |
| Areal | 324 ha |
| Areal år | 2015 |
| Første kendte ejer | Erik Nielsen Gyldenstierne |
| Første kendte ejer (år) | 1396 |
| Nuværende ejer | Aarhus Kommune |
| Nuværende ejer (år) | 1896 |
| Oversigtskort | |
| Information med symbolet | |
Moesgård er en gammel herregård ca 7 km syd for Aarhus Centrum.[1] Moesgård Gods er på 324 hektar og blev opkøbt af Aarhus Amt i 1960.[1] De ældste spor af større bygninger er ved dendrokronologiske undersøgelser fastslået til 1396.
Moesgård var længe hjemsted for Moesgård Museum (tidligere kendt som Forhistorisk Museum), fungerende som lokal- og special-museum for arkæologi og etnografi. Moesgård Museum flyttede i efteråret 2014 til en ny stor moderne bygning lige nord for herregården og gården er nu en del af Institut for Arkæologi og Antropologi ved Aarhus Universitet. Arealerne omkring Moesgård er offentligt tilgængelige og der er knyttet en stor have til. Herfra udgår Oldtidsstien, som Moesgård Museum i sin tid anlagde.
Historie
De oprindelige bygninger lå frem til ca. 1711 lidt sydligere end i dag, ned mod Giber Å. Området blev undersøgt i 1998 med blandt andet metaldetektor og tre søgegrøfter blev gravet. Undersøgelserne viste, at gårdanlægget har været omgivet af vådområder på tre sider og en skrænt ned mod Giber Å på den fjerde side. Det kan ikke afvises, at vådområderne til dels er menneskeskabte.[kilde mangler]
Den nuværende hovedbygning er opført i 1780-1784 af Christian Frederik Güldencrone efter tegninger af Christian Joseph Zuber, men gården er blevet udbygget flere gange.[1]
Fra 1673 og frem til 1822 var Moesgård en del af Baroniet Wilhelmsborg.
Galleri
-
Moesgård, set fra gårdspladsen
-
Moesgård, sidebygning til hovedbygningen
-
Moesgård, set fra haven
-
Moesgård er blevet udbygget af flere omgange

Ejere af Moesgård
- (1396-1410) Erik Nielsen Gyldenstierne
- (1410-1425) Niels Eriksen Gyldenstierne
- (1425-1455) Erik Nielsen Gyldenstierne
- (1455-1463) Erik Nielsen Gyldenstiernes dødsbo
- (1463-1473) Peder Eriksen Gyldenstierne
- (1473-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne
- (1504-1550) Oluf Pedersen Gyldenstiernes dødsbo
- (1550-1560) Lene Olufsdatter Gyldenstierne
- (1560-1563) Jost Andersen Ulfeldt
- (1563-1565) Anne Nielsdatter Kaas
- (1565-1591) Anne Nielsdatter Kaass dødsbo
- (1591-1623) Edel Jostsdatter Ulfeldt / Helvig Jostsdatter Ulfeldt / Kirsten Jostsdatter Ulfeldt
- (1623-1638) Helvig Jostsdatter Ulfeldt
- (1638-1648) Johan Kjeldsen Brockenhuus
- (1648-1651) Niels Friis
- (1651-1662) Mogens Nielsen Friis
- (1662-1673) Gabriel Marselis
- (1673-1683) Vilhelm lensbaron Güldencrone nr1
- (1683-1692) Regitze Sophie Vind
- (1692-1701) Christian baron Güldencrone / Jørgen baron Güldencrone / Vilhelm baron Güldencrone nr2
- (1701-1746) Christian baron Güldencrone
- (1746-1747) Vilhelm baron Güldencrone nr3
- (1747-1753) Matthias baron Güldencrone
- (1753-1788) Christian Frederik baron Güldencrone
- (1788-1822) Frederik Julius Christian baron Gyldenkrone
- (1822-1838) Statskassen
- (1838-1844) Torkild Christian Dahl / Peder Jacob Møller
- (1844-1872) Torkild Christian Dahl
- (1872-1911) Emilie Andersen Dahl
- (1911-1952) Bothilde Torkilsdatter Dahl
- (1952-1960) Bothilde Torkilsdatter Dahls dødsbo
- (1960-1964) Århus Amt
- (1964-) Forhistorisk Museum
Se også
Fredede bygninger i Aarhus Kommune
Referencer
- ^ a b c Tommy P. Christensen. "Moesgård". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2025-10-16.
Eksterne henvisninger
- Moesgård Museum
- Familien Dahls gravlund ved Moesgaard Arkiveret 4. januar 2022 hos Wayback Machine hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
- Moesgård - fra Dansk Center for Herregårdsforskning Arkiveret 5. november 2018 hos Wayback Machine
- Sådan gik Moesgaard fra at være herregård til at blive museum Aarhus Stadsarkiv
- Luftfoto af Herregården og Museet Arkiveret 1. oktober 2020 hos Wayback Machine skraafoto.kortforsyningen.dk 3.maj 2017 hentet 12. september 2018 Man ser bl.a. sceneopbygningen til forestillingen Røde Orm som blev opført i 2017
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.