Mulm
For alternative betydninger, se Mulm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mulm)
Mulm er et gammelt dansk ord, der betyder "(natte)mørke". Det bruges i dag især i det faste udtryk i (nattens) mulm og mørke, men også i kunst og litteratur.
Etymologi
"Mulm" er et gammelt dansk ord, der blandt andet er nævnt i Moths Ordbog fra omkring 1700. I tidligere dansk kendes også stavemåderne mulm, molm, muln og moln.[1] Det er beslægtet med dialektordet mul, der betyder "mørk sky".[2] Dialektalt kan "mulm" også netop betyde "tyk, mørk sky" eller "uvejrssky".[1] Moln på svensk betyder ligeledes "sky".
Anvendelse
Ordet bruges ikke meget i dagligsproget udover det faste udtryk "i mulm og mørke",[1] der er et særligt såkaldt forstærkerordpar (med et fagudtryk kollokationsgeminat), dvs. to ord, der grundlæggende betyder det samme, men stilistisk bruges begge to for at forstærke effekten.[3]
Det anvendes dog i litteratur og kunst. Kaj Munk skrev i 1943 i digtet De Faldne om de døde frihedskæmpere sætningen: I tændte for Danmark i dybest Mulm en lysende Morgenrøde.[4] I et nyere eksempel skrev Niels Birger Wamberg sætningen "En af dagene ind mod jul, hvor mulmet blev tykt, stod jeg i det elektriske lys i gangen uden for konfirmandstuen" i sin bog Min far og mig, udsendt på Gyldendal i 1986.[2] Teddy Vork udgav i 2020 en roman, hvis navn simpelthen var Mulm.[5]
Det danske folk metal-band Svartsots andet studiealbum fra 2010 hed Mulmets viser.[6] Heavy metal-gruppen Bersærks debutalbum fra 2015 hed også Mulm.[7] Såvel i 2017 som 2024 blev der udgivet danske film med navnet "Mulm", nemlig Thomas Bo Mikkelsens kortfilm Mulm (film fra 2017) og Martin Vrede Nielsens gyserfilm Mulm (film fra 2024).
Kilder
- ^ a b c "Mulm" i Ordbog over det danske Sprog, besøgt 20. juli 2025.
- ^ a b "Mulm" i Den Danske Ordbog, besøgt 20. juli 2025.
- ^ Carsten Elbro: Valte, se skalte - om stærke ordpar. Artikel i Mål & Mæle nr. 4, december 1998.
- ^ De Faldne. Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, besøgt 20. juli 2025.
- ^ Mulm. Af Teddy Vork (2020). Opslag på ereolen.dk, besøgt 20. juli 2025.
- ^ Anmeldelse. Svartsot: Mulmets Viser. Anmeldelse på heavymetal.dk 26. marts 2010.
- ^ Mulm. Opslag på bersaerk.bandcamp.com, besøgt 20. juli 2025.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.