Navr

Navr
Foto: Sten Porse
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenSapindales (Sæbetræ-ordenen)
FamilieSapindaceae (Sæbetræ-familien)
SlægtAcer (Løn-slægten)
ArtA. campestre
Videnskabeligt artsnavn
Acer campestre
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone. På grund af artens evne til at tåle klipning bliver den meget brugt som hækplante. Plantens urteagtige dele indeholder mælkehvid saft.

Beskrivelse

Navr er et middelstort, løvfældende træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone. Stammen er kort, og hovedgrenene er oprette eller opstigende. Barken er først lyst chokoladebrun, dernæst stribet med lyse furer (nu og da også med kork-lister), og til sidst gråbrun og opsprækkende i firkantede felter.

Knopperne er modsatte, små og rødbrune med grå hår langs skælkanterne. Bladene er omvendt ægformede med to små og tre store lapper. Lappernes spidser er afrundede hver med tre grove tænder. Oversiden bliver hurtigt blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er gul. Træet blomstrer kort efter løvspring i slutningen af maj. Blomsterne sidder i toppe, hvor de enkelte blomster er gulgrønne med røde pletter. De vingede frugter modner godt og spirer villigt i Danmark.

Rodsystemet er hjerteformet, men med mange, lodrette hovedrødder og fint forgrenede og højtliggende siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 6 m (40 x 30 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Hjemsted

Indikatorværdier
Navr
L = 5 T = 6 K = 4 F = 5 R = 7 N = 6

Navr er hjemmehørende i det sydøstlige Europa, inklusive de sydøstlige dele af Danmark. Her findes den på fugtig, svagt basisk og næringsrig bund i halvskygge under blandede ege-avnbøgeskove.

Ved Fanefjord Skov, der ligger på den sydvestligste del af Møn, vokser den sammen med bl.a. ahorn, ask, benved, bøg, alm. hvidtjørn, kvalkved, nyrebladet ranunkel, nældebladet klokke, rederod, sanikel og stilkeg[1]

Sorter

  • Acer campestre 'Elsrijk' - med gennemgående stamme, kegleformet til ægformet krone og mindre blade.

Anvendelse

Velegnet i kant og inde i både skovbryn, læ- og vildtplantninger. Navr har længe været kendt som hækplante, men træet bliver efterhånden også brugt som bytræ i både gader og parker.

Sygdomme

Løv og skud angribes ofte af meldug.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

  1. ^ Naturstyrelsen: Fanefjord Skov – en kort beskrivelse af skoven

Kilde

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.