En nyhed er en meddelelse, som sigter imod at bibringer modtageren ny viden. En central funktion for moderne massemedier er at gøre denne type af information tilgængelig for et bredere publikum. Nyheder er dog ikke forbeholdt organiserede massemedier, men kan overleveres eksempelvis i privat samtale eller via sociale medier.

I offentligheden bliver nyheder i vidt omfang formidlet gennem forskellige medier. Disse spænder i rækkevidde fra lokalaviser og nyhedsbreve til internationale mediekonglomerater med global udbredelse.

I Danmark domineres mediebilledet af de store public service-kanaler DR og TV2, samt dagspressen - herunder de store aviser B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Information og Kristeligt Dagblad. Også regionale nyhedskanaler såsom DR og TV2s regioner og lokalaviserne står for en stor del af danskernes nyhedsforbrug.^[1]

Typiske emner, der dækkes af de forskellige nyhedsmedier, omfatter blandt andet samfund, krig, politik, uddannelse, sundhed, miljø, økonomi, underholdning, samt sportslige begivenheder eller usædvanlige begivenheder.^{[kilde mangler]} Den moderne teknologiske og sociale udvikling har øget den hastighed, hvormed nyheder kan spredes.

Journalister arbejder med fem kriterier, når de udvælger og sorterer i historier.^[2]

• Væsentlighed
• Identifikation
• Sensation
• Aktualitet
• Konflikt

Opleves en historie som værende i konflikt med et eller flere af disse kriterier, vil den ofte gøres til genstand for kritik. Hvis modtageren således finder, at meddelelsen mangler væsentlighed, kan vedkommende betegne den som en pseudonyhed eller beskylde mediet for at være ramt af agurketid – uagtet, at nyheden faktisk bibringer modtageren ny viden.

Danmark har to store public service-aktører, DR og TV2, der er underlagt public service-forpligtelser, som er formuleret i public service-loven.^[3]

Public service er helt grundlæggende et ideal for mediernes rolle i demokratiet. Per Mouritsen opdeler public service-begrebet i fem forskellige opfattelser herunder public service som demokratiunderstøttende og -uddannende^[4] . I denne tolkning af public service er det helt centralt at sikre borgene handleevne, som det er formuleret i public service-kontrakten for 2024-2026 ^[5]. Ydermere er public service opgaven at levere nyheder, aktualitets- og debatstof, der uddanner borgerne til at være kompetente og oplyste demokratiske borgere, og på den måde klæder dem på til at deltage i den demokratiske debat. Samtidig skal pressen fungere som en slags vagthund, der fører kontrol med magthaverne og på den måde sikrer samfundet mod korruption og holder politikerne op på deres løfter til borgerne.

De trykte massemedier kom til Danmark i anden halvdel af det sekstende århundrede sammen med bogtrykkerkunstens udbredelse. Aviser og blade vandt dog for alvor først frem i det nittende århundrede. I løbet af det tyvende århundrede vandt de elektroniske massemedier stor udbredelse, herunder radio, TV og netbaserede massemedier ^[6].

Et af de tidligste eksempler på en dansksproget nyhedsavis er Den Danske Mercurius, som blev udgivet mellem 1666 og 1691. Avisen blev udgivet en gang om måneden med to kvartblade og på flydende aleksandrinervers. Den Danske Mercurius berettede både om inden- og udenlandske nyheder.