Omurice

Omurice i Tokyo.

Omurice (オムライス Omuraisu) er et eksempel på youshoku (en form for vestligt inspireret japansk mad[1]) bestående af en omelet lavet med stegte ris og som regel med ketchup ovenpå.[2][3] Navnet er en sammentrækning af omuretsu (omelet) og raisu (ris).[4]

Omurice er en populær ret, der både laves hjemme, og som ofte også findes på japanske restauranter i vestlig stil. Retten blev desuden bragt til Korea under den japanske besættelse af landet[5] og er i dag et fast indslag på gimbap-restauranters menukort i Sydkorea, hvor det skrives "오므라이스 (omeuraiseu)" med hangul.[6] Omurice er også populært i Taiwan, der ligeledes har været under japansk besættelse. Især børn holder af omurice, og det forekommer ofte i okosama-ranchi eller måltider for børn.[1]

Omurice siges at stamme fra begyndelsen af det 20. århundrede[4] fra en restaurant i vestlig stil i Tokyos Ginza-distrikt kaldet Renga-tei og inspireret af chakin-zushi.[7]

Retten består typisk af chikin raisu (ris ristet på panden med ketchup og kylling) dækket ind af et tyndt lag spejlæg. Ingredienserne der giver risen smag varierer meget. Ofte steges risen med forskellig slags kød (typisk kylling) og/eller grøntsager og kan få smag fra oksekødssuppe, ketchup, brun sovs, hvid sovs eller bare salt og peber. Nogle gange erstattes risen med ristede nudler (yakisoba) for at lave omusoba. En variant fra Okinawa er omutako, der består af en omelet på taco rice. Ristede hotdogs og spam er også to populære former for kød, der kan indgå i retten.

Noter

  1. ^ a b "Omuraisu (aka omurice or omu rice, Japanese rice omelette)", JustHungry.com.
  2. ^ Nishimoto, Miyoko (juni 1992). "Beyond Sushi: Japanese Cooking in the Great Home-Style Tradition", Vegetarian Times, No. 178. ISSN 0164-8497.
  3. ^ Paxton, Norbert (2008). The Rough Guide to Korea, s. 249. ISBN 978-1-4053-8420-9.
  4. ^ a b Shimbo, Hiroko (2000). The Japanese Kitchen, s .148. ISBN 1-55832-177-2.
  5. ^ Sohn, Ho-min (2006). Korean language in culture and society, s. 59. ISBN 9780824826949.
  6. ^ Gail Jennings (oktober 2005). "Shokudo - An Unlikely Marriage of Comfort Foods". hawaiidiner.com. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2010. Hentet 24. januar 2015.
  7. ^ Kishi Asako (15. marts 2002). "NIPPONIA No.20: Omuraisu", Web-Japan.org.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.