Listen over indenlandske Politisk Eksponerede Personer, forkortet PEP-listen, er et lovbundet offentligt register over personer i særlige offentlige tillidshverv, der vurderes modtagelige for bestikkelse og anden korruption.^[1] Registeret vedligeholdes af Finanstilsynet på vegne af erhvervsministeren som led i Danmarks forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og er krævet efter hvidvasklovens § 18. PEP-status forpligter banker og andre virksomheder til at underkaste personen skærpede kundekendskabsprocedurer, hvilket bl.a. indebærer en løbende, intensiveret overvågning af privatøkonomi, mistænkelig adfærd og transaktioner.^[2]

Finanstilsynet fører tre PEP-lister, én for hver af Kongeriget Danmarks tre rigsdele, der udgives som manuelt opdaterede Excelark på tilsynets hjemmeside. Personer opføres, mens de bestrider et kvalificerende hverv, hvorefter de i op til 12 måneder overføres til en separat fratrædelsesliste. Reglerne for indenlandske PEP'er blev indført i kølvandet på EU's 4. hvidvaskdirektiv i 2017, hvor fokus førhen udelukkende lå på udenlandske PEP'er.

Pr. marts 2026 omfatter den danske PEP-liste knap 1.000 individer fra landets politiske, retlige og administrative top. Personkredsen inkluderer statsoverhovedet, regeringens ministre, departementschefer, særlige rådgivere, medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet, højesteretsdommere, danske dommere ved internationale domstole samt nationalbankdirektører. Den største personkategori udgøres af partiernes hovedbestyrelsesmedlemmer, mens den næststørste er bestyrelsesmedlemmer i statsejede virksomheder. Desuden omfattes danske ambassadører, højtstående militære officerer samt en række topembedsmænd i centraladministrationen, herunder rigsrevisoren, statsrevisorerne, rigsarkivaren, rigsstatistikeren, rigsadvokaten, rigspolitichefen, samt øverste direktører i offentlige styrelser og lignende myndigheder.

Hvidvaskloven pålægger virksomheder at afklare kunders PEP-status, og Finanstilsynets liste fungerer som en ajourført minimumsliste til "entydig identifikation og afgrænsning".^[3] Listen har imidlertid mødt kritik fra juridiske eksperter for ufuldstændighed, som mener, at regeringen har anlagt en for indskrænkende fortolkning af EU's hvidvaskdirektiv, hvilket har medført, at markante magthavere, såsom chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Folketingets Ombudsmand og Danmarks EU-kommissær, er udeladt. Kontrollen kompliceres af lovkravet om også at identificere udenlandske PEP’er samt nærtstående og nære samarbejdspartnere. Da disse relationer ikke fremgår af listen, må virksomhederne selv identificere dem via selvoplysning eller internetsøgninger,^[4] hvilket i 2017 omfattede ca. 4.000 personer i Danmark.^[5] Brancheorganisationer har kritiseret, at fraværet af disse data tvinger virksomheder til vilkårlige "søgninger på sociale medier og i online ugeblade".^[6] Finanssektoren foreslog derfor i 2021 en digital model, der samkører data fra CPR- og CVR-registrene.^[7]

PEP-listen er dynamisk i forhold til både aktuel personkreds og personkategorier. Fra 2027, med implementeringen af EU's nye hvidvaskforordning, vil PEP-begrebet udvides til også at omfatte søskende samt ledere af kommuner og regioner med mindst 50.000 indbyggere.

En politisk eksponeret person (PEP) defineres som en fysisk person, der bestrider et nærmere opregnet højerestående offentligt hverv. Begrebet er centralt i hvidvasklovgivningen, da denne personkreds, i kraft af deres position og indflydelse, vurderes at have en forhøjet risiko for at blive involveret i bestikkelse, korruption eller terrorfinansiering.^[3]

Formålet med PEP-reglerne er af forebyggende karakter. Ved at identificere disse personer og underkaste deres finansielle transaktioner og forretningsforbindelser skærpede kundekendskabsprocedurer, øges sandsynligheden for at opdage hvidvask af ulovlige midler. Den officielle vejledning på området understreger, at tildelingen af PEP-status udelukkende fungerer som et risikobaseret kontrolværktøj og ikke udgør en "mistænkeliggørelse" eller stigmatisering af den enkelte borger.^[3][1][2]

Implementeringen af reglerne stammer fra internationale standarder i Financial Action Task Force (FATF) og er indført i dansk ret via EU’s hvidvaskdirektiver.^[8] I dansk lovgivning er definitionen og kravene løbende blevet skærpet gennem implementeringen af EU’s hvidvaskdirektiver. Tidligere benyttede man i det politiske system betegnelsen "politisk udsat person", men i forbindelse med hvidvasklovforslaget i 2017 ændrede man terminologien til det nuværende "politisk eksponeret person".^[5]

Forud for juni 2017 var det primært udenlandske PEP’er, der var omfattet af kravet om skærpede kundekendskabsprocedurer i Danmark.^[1] Med vedtagelsen af den nye hvidvasklov i 2017 skete der en markant udvidelse af anvendelsesområdet, da indenlandske (danske) PEP’er for første gang blev inkluderet i regelsættet.^[9] Denne lovændring medførte, at danske ministre, folketingsmedlemmer og andre danske topembedsfolk blev underlagt samme overvågningskrav som deres udenlandske kolleger for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet.^[1][9] Ved samme lejlighed udvidede man definitionen til også at omfatte ledelsen i internationale organisationer og styrelsesorganer for politiske partier repræsenteret i Folketinget.^[5]

I henhold til hvidvasklovens § 18, stk. 7, påhviler det erhvervsministeren (en opgave, der er delegeret til Finanstilsynet), at føre og offentliggøre en fortegnelse over indenlandske politisk eksponerede personer. Listen er offentligt tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside og indeholder oplysninger om navn, hverv og fødselsdato.^[10] De specifikke bestemmelser vedrørende indberetning og offentliggørelse er fastsat i PEP-bekendtgørelsen (BEK nr. 658 af 30/05/2023).

For at sikre listens aktualitet pålægger lovgivningen en række offentlige myndigheder og organisationer en striks indberetningspligt. Relevante personer skal indberettes til Finanstilsynet senest tre hverdage efter henholdsvis tiltræden og fratræden af det kvalificerende hverv (jf. PEP-bekendtgørelsens § 17). Manglende overholdelse af denne indberetningspligt kan sanktioneres med tvangsbøder pålagt af ministeren.

Lovgivningen omfatter ikke udelukkende den person, der bestrider hvervet, men udstrækker sig også til vedkommendes nære relationer, idet disse i praksis kan fungere som mellemmænd for sløring af ulovlige midler.^[10] Kategorien "nærtstående" defineres i lovens forstand som ægtefæller, registrerede partnere, samlevere, forældre, samt børn og disses ægtefæller eller samlevere (jf. hvidvasklovens § 2, nr. 6). I henhold til den nuværende lovgivning falder søskende ikke ind under denne definition.^[11]

Kategorien "nære samarbejdspartnere" omfatter fysiske personer, der enten ejer en virksomhed i fællesskab med en PEP, eller som på anden vis har en tæt forretningsmæssig forbindelse til vedkommende (jf. hvidvasklovens § 2, nr. 7).^[11] Både nærtstående og nære samarbejdspartnere underlægges samme skærpede kundekendskabsprocedurer og overvågning som PEP'en selv.

Virksomheder underlagt hvidvaskloven, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter, revisorer og advokater, er juridisk forpligtet til at underkaste politisk eksponerede personer (PEP) samt disses nærtstående og nære samarbejdspartnere såkaldte skærpede kundekendskabsprocedurer (Enhanced Due Diligence). Formålet er at identificere og mitigere risikoen for hvidvask af midler hidrørende fra korruption og bestikkelse.^[12][13][3]

Disse procedurer baseres på en risikobaseret tilgang og medfører en række indgribende foranstaltninger, der påvirker kundeforholdet fra oprettelse til ophør:

• Krav om ledelsesgodkendelse: En PEP kan ikke oprette eller videreføre et kundeforhold gennem en almindelig kunderådgiver. Enhver aftale kræver forudgående godkendelse fra virksomhedens hvidvaskansvarlige på ledelsesniveau (ofte benævnt § 7, stk. 2-personen), som skal foretage en reel vurdering af, om risikoeksponeringen er acceptabel.^[14][15]
• Identifikation af reelle ejere: Er kunden en juridisk person, skal virksomheden klarlægge ejer- og kontrolstrukturen via uafhængige kilder for at identificere eventuelle PEP'er blandt virksomhedens reelle ejere.^[14]
• Dokumentation for midlernes oprindelse: Virksomheden skal fastslå den legitime oprindelse af både kundens samlede formue (source of wealth) og de specifikke midler i en given transaktion (source of funds). Dette indebærer ofte strenge krav om fremlæggelse af konkret dokumentation, såsom årsopgørelser fra Skatteforvaltningen, lønsedler, salgsaftaler vedrørende fast ejendom, dokumentation for arv eller oplysninger om værdipapirbeholdninger.^[16]
• Intensiveret overvågning: Kundeforholdet underlægges en løbende, skærpet overvågning. Det inkluderer strammere it-kriterier, der hurtigere mistænkeliggører transaktioner til manuel granskning, samt adverse media-tjek, hvor virksomheden løbende monitorerer nyhedsmedier for at afklare eventuel økonomisk uredelighed.^[17]
• Undersøgelses- og underretningspligt: Ved mistanke om hvidvask indtræder en undersøgelsespligt, der i sidste instans medfører en pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).^[18]

Der gælder desuden særregler for livsforsikrings- og pensionsselskaber. Hvis en begunstiget person er PEP, skal omstændighederne undersøges grundigt forud for en eventuel udbetaling, og den hvidvaskansvarlige skal altid orienteres.^[19] Endelig medfører reglerne for nærtstående og nære samarbejdspartnere særlige praktiske udfordringer. Da disse relationer ikke fremgår af officielle registre, må virksomhederne ofte basere deres identifikation på manuelle søgninger i åbne kilder. Dette fører jævnligt til udfordringer med "falske match" ved navnesammenfald, hvor borgere uden relation til en PEP fejlagtigt underkastes de indgribende kontrolprocedurer.^[11][20][1]

Konsekvenserne af at være opført på PEP-listen strækker sig ud over selve embedsperioden. I henhold til hvidvasklovens 12-måneders regel skal virksomheden i mindst et år efter fratrædelsen vurdere, om personen fortsat udgør en øget risiko, og anvende de skærpede procedurer, indtil risikoen findes normaliseret.^[21][22] For at sikre sporbarhed i tilfælde af politimæssig efterforskning skal alle indhentede oplysninger og transaktionsdata opbevares i mindst fem år efter kundeforholdets ophør.^[21]

Forhenværende MF'er og Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) indtrådte igen på PEP-listen den 13. juli 2020, da han tilrådte en post som bestyrelsesmedlem i Nordsøenheden, et statsejet olieselskab, som han var blevet udpeget til af Simon Kollerup. Han sad i bestyrelsen frem til 15. maj 2023, men fortsatte som følge af 12-månedersreglen med at være under skærpet tilsyn frem til maj 2024. Ifølge Ekstra Bladet, var hans tilstedeværelse på PEP-listen årsag til, at hans private bank indledte en skærpet overvågning af Sass-Larsen, hvorved de blev opmærksomme på mistænkelige transaktioner om "store og mystiske indkøb af kryptovaluta". Efter en indberetning til Hvidvasksekretariat under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, igangsatte politiet en efterforskning af potentiel hvidvask. Som led i dette ransagede National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i juli 2023 Sass-Larsens lejlighed, hvor man konfiskerede to bærbare computere, et usb-stik, en iPad og en iPhone. Politiet fandt dog ikke indicier for økonomisk kriminalitet, men til gengæld 6245 billeder og 2247 filmsekvenser med børneporno.^[23] Den 1. september 2025 blev han idømt fire måneders ubetinget fængsel.

PEP-listens personkreds følger indberetningspligten i PEP-bekendtgørelsens §§ 3–16 og omfatter dels politiske og forfatningsmæssige nøglefunktioner, dels øverste ledelser og besluttende organer i udvalgte offentlige institutioner og statsejede virksomheder.^[24] Listen udgives og vedligeholdes af Finanstilsynet, som løbende opdaterer registret på baggrund af lovpligtige indberetninger fra de omfattede myndigheder og organisationer.^[25]

For den nugældende PEP-liste for Danmark, se litteratur nederst i artiklen eller Finanstilsynets hjemmeside. Pr. marts 2026 omfattede listen over nuværende indenlandske PEP'er i Danmark 985 registreringer, fordelt på 10 overordnede kategorier.^[26]

Gennemsnitsalderen for en dansk PEP er 52,8 år. Registret spænder over 60 år. Den yngste registrerede person er 21 år (Andreas Raben, Moderaterne), mens den ældste er 81 år (Bjarne Kaspersen Hansen, Socialdemokratiet). De fleste PEP'er (50 %) befinder sig i aldersspændet 46 til 61 år.^[26]

De to største enkeltkategorier i registret er politiske partier (22,6 %) og statsejede virksomheder (21,1 %). De folkevalgte parlamentarikere udgør blot 18,2 %.^[26]

I perioden 2025-2026 er 139 personer trådt ud af deres kvalificerende hverv og overført til 12-måneders overvågningslisten. Dette svarer til en årlig udskiftningsrate på ca. 14 %.^[26]

De omfattede personkategorier udgøres blandt andet af folkevalgte parlamentarikere, partiledelsesorganer, dommere ved højere instanser, ambassadører, højtstående officerer i Forsvaret samt direktører og bestyrelsesmedlemmer i statsejede selskaber. Følgende er en systematisk gennemgang af registrets primære kategorier og det tilhørende antal oplistede individer:

Den fuldstændige fordeling af den danske PEP-liste (Marts 2026)

Hovedkategori	Specifik underkategori / Myndighedsområde	Antal	Andel af kategori	Andel af total
Politiske partier	Medlemmer af partiernes styrelsesorganer (repræsenteret i Folketinget)	223	100 %	22,6 %
Statsejede virksomheder	Direktion, bestyrelse og øvrige kontrollerende organer	208	100 %	21,1 %
Parlamentarikere	Medlemmer af Folketinget	179	91,8 %	18,2 %
	Medlemmer af Europa-Parlamentet	16	8,2 %	1,6 %
Forsvar, Ret & Diplomati	Ambassadører	87	65,4 %	8,8 %
	Højesteretsdommere	22	16,5 %	2,2 %
	Højtstående officerer i de væbnede styrker	13	9,8 %	1,3 %
	Øverste ledelse i Nationalbanken og revisionsretter	10	7,5 %	1,0 %
	Rigsrevisionen (Rigsrevisoren)	1	0,8 %	0,1 %
Centraladministration (Styrelser og myndigheder)	Erhvervsministeriets koncern	23	18,9 %	2,3 %
	Justitsministeriets koncern	18	14,8 %	1,8 %
	Beskæftigelsesministeriets koncern	17	13,9 %	1,7 %
	Forsvarsministeriets koncern	12	9,8 %	1,2 %
	Skatteministeriets koncern	9	7,4 %	0,9 %
	Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern	7	5,7 %	0,7 %
	Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern	6	4,9 %	0,6 %
	Transportministeriets koncern	5	4,1 %	0,5 %
	Finansministeriets koncern	4	3,3 %	0,4 %
	Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern	3	2,5 %	0,3 %
	Social- og Ældreministeriets koncern	3	2,5 %	0,3 %
	Fødevarer, Landbrug og Fiskeriministeriets koncern	3	2,5 %	0,3 %
	Børne- og Undervisningsministeriets koncern	2	1,6 %	0,2 %
	Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets koncern	2	1,6 %	0,2 %
	Kulturministeriets koncern	2	1,6 %	0,2 %
	Miljøministeriets koncern	2	1,6 %	0,2 %
	Samfundssikkerhed og Beredskabsministeriets koncern	2	1,6 %	0,2 %
	By-, Land- og Kirkeministeriets koncern	1	0,8 %	0,1 %
	Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern	1	0,8 %	0,1 %
Politisk Topledelse	Særlige rådgivere (Spindoktorer)	35	41,7 %	3,6 %
	Statschef, ministre og viceministre	25	29,8 %	2,5 %
	Departementschefer	24	28,6 %	2,4 %
Internationale repræsentanter	Udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet	6	30,0 %	0,6 %
	Udpeget af Erhvervsministeriet	4	20,0 %	0,4 %
	Udpeget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet	4	20,0 %	0,4 %
	Udpeget af Udlændinge- og Integrationsministeriet	3	15,0 %	0,3 %
	Udpeget af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	1	5,0 %	0,1 %
	Udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet	1	5,0 %	0,1 %
	Udpeget af Skatteministeriet	1	5,0 %	0,1 %
Total (Hele PEP-registret)		985	—	100 %

Denne del af PEP-listen sikrer overvågning af de personer, der besidder det direkte folkelige mandat, eller som kontrollerer de politiske partiers interne beslutningsprocesser. Kategorien omfatter både nationale parlamentarikere, europaparlamentarikere og de øverste ledelser i de partier, der er repræsenteret i Folketinget.

Alle 179 medlemmer af Folketinget (inklusive de nordatlantiske mandater) er registreret. Folketingets Administration forestår indberetningen, som også omfatter suppleanter, der indtræder i tinget.^[24] De 16 danske medlemmer af Europa-Parlamentet er ligeledes omfattet. Indberetningen sker her via de respektive politiske partier eller relevante myndigheder. I lande med et to-kammersystem vil medlemmer af begge kamre være omfattet af definitionen.^[5]

Desuden er alle medlemmer af partiernes styrelsesorganer, dvs. hovedbestyrelser (eller forretningsudvalg), inkluderet (jf. § 2, stk. 1, nr. 8, litra c). Et politisk parti vil være omfattet af definitionen, hvis partiet er repræsenteret i Folketinget. Medlemmer af ledelsen i et politisk partis lokale afdelinger er ikke omfattet af definitionen.^[5]

Pr. marts 2026 er der 223 hovedbestyrelsesmedlemmer, fordelt således: Socialdemokratiet 31, Dansk Folkeparti 23, Venstre 21, Enhedslisten 25, Liberal Alliance 28, Alternativet 18, Radikale Venstre 12, Socialistisk Folkeparti 25, Det Konservative Folkeparti 6, Danmarksdemokraterne 6 og Moderaterne 28.^[26] Hvis suppleanter indtræder som medlem i partiernes styrelsesorganer, indgår de også.

Medlemmer af politiske partiers styrelsesorganer på PEP-listen (Marts 2026)

Politisk Parti	Antal PEP'er	Andel af partierne	Andel af hele PEP-listen
Socialdemokratiet	31	13,9 %	3,1 %
Liberal Alliance	28	12,6 %	2,8 %
Moderaterne	28	12,6 %	2,8 %
Socialistisk Folkeparti	25	11,2 %	2,5 %
Enhedslisten	25	11,2 %	2,5 %
Dansk Folkeparti	23	10,3 %	2,3 %
Venstre	21	9,4 %	2,1 %
Alternativet	18	8,1 %	1,8 %
Radikale Venstre	12	5,4 %	1,2 %
Det Konservative Folkeparti	6	2,7 %	0,6 %
Danmarksdemokraterne	6	2,7 %	0,6 %
Total (Partiernes styrelsesorganer)	223	100 %	22,6 %

Jævnfør § 6 i PEP-bekendtgørelsen er rigsrevisoren, som leder Rigsrevisionen, inkluderet på PEP-listen. Pr. marts 2026 er indehaveren af dette embede Birgitte Hansen (født 2. april 1966).^[26]

Kategorien for den øverste udøvende magt omfatter både den politiske ledelse og den tætteste administrative støtte omkring ministrene.^[24][26] Den øverste del af PEP-listen udgøres af medlemmerne af regeringen. Pr. marts 2026 tæller Regeringen Mette Frederiksen II 25 ministre.^[26] Udover ministrene omfatter kategorien også statschefen. I lande med republikansk styreform dækker dette præsidenter, mens det i monarkier som Danmark omfatter den regerende monark.

Det følger direkte af direktivteksten og af bemærkningerne til lovforslaget, at definitionen ikke omfatter personer med en højtstående position i regionale og kommunale organer. Det gælder endvidere, at ingen af de offentlige hverv omfatter statslige embedsmænd på mellemniveau eller lavere niveau.^[5]

Som den øverste administrative leder i et ministerium har departementschefen det overordnede ansvar for ministerbetjeningen og administrationen. Samtlige departementschefer i den danske centraladministration er opført som PEP'er. Pr. marts 2026 findes der 24 indehavere af dette embede fordelt på ministerierne.^[26]

Særlige rådgivere ("spindoktorer") er politisk ansatte embedsmænd, der bistår ministeren med både politisk-taktisk rådgivning og pressehåndtering. De er ansat i departementernes ministersekretariater på særlige vilkår. Pr. marts 2026 er der registreret 35 særlige rådgivere på PEP-listen.^[26]

Højtstående embeder inden for retsvæsenet omfatter dommere ved højesteret, forfatningsdomstole eller andre retsinstanser, hvis afgørelser som udgangspunkt ikke kan påklages. Hertil føjes medlemmer af revisionsretter, hvilket i Danmark dækker over statsrevisorerne, samt medlemmer af de øverste ledelsesorganer i centralbanker. Således er alle dommere i højesteret samt højesteretspræsidenten inkluderet på PEP-listen (jf. § 2, stk. 1, nr. 8, litra d). Pr. marts 2026 udgøres kategorien af 19 individer.^[26] Danmarks dommerrepræsentant ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er også inkluderet på PEP-listen. Derudover har Danmark pr. marts 2026 to dommere ved Retten ved Den Europæiske Unions Domstol, som er på listen.^[26] Samlet set er 22 dommere på højeste niveau omfattet af registret.

Alle medlemmer af øverste ledelsesorgan for Danmarks Nationalbank er inkluderet på PEP-listen (jf. § 2, stk. 1, nr. 8, litra e). Denne personkreds udgøres af de to nationalbankdirektører samt den kgl. udnævnte nationalbankdirektør.^[26] De øverste medlemmer af revisionsretter er ligeledes inkluderet, og de omfatter alle seks statsrevisorer, herunder de fire folketingsmedlemmer. Endvidere er det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret, inkluderet på listen.^[26]

Udenrigsministeriet indberetter danske ambassadører.^[24] Pr. marts 2026 indgår der 87 danske ambassadører på PEP-listen, hvoraf tre er stedfortrædere og tre andre er tematiske ambassadører. De er hhv. Klimaambassadør (og vicedirektør for udviklingspolitik), TECH-ambassadør og migrationsambassadør/konventionsambassadør.^[26]

Forsvarsministeriet indberetter højtstående officerer i de væbnede styrker. Begrebet er i PEP-bekendtgørelsen afgrænset til forsvarschefen, viceforsvarschefen samt danske officerer med tjenestegraden generalmajor, kontreadmiral eller højere.^[24] Listen omfatter derfor ofte værnschefer og tilsvarende øverste militære chefer.^{[24] [26]}

Højtstående officerer i de væbnede styrker på PEP-listen (Marts 2026)

Værn / Enhed	Navn	Tjenestegrad	Stilling / Ansvarsområde	Alder	Værnets andel
Fælles stabe og kommandoer	Frank Trojahn	Generalmajor	Mil. repræsentant ved NATO og EU (DAMIREP)	62 år	61,5 % (8 pers.)
	Søren Andersen	Generalmajor	Chef for Arktisk Kommando	59 år
	Poul Ebstrup	Generalmajor	Chef for Specialoperationskommandoen (SOKOM)	61 år
	Flemming Mathiasen	Generalmajor	Chef for Forsvarsakademiet	61 år
	Jacob Christian Alexa	Generalmajor	Chef for Udviklings- og Planlægningsstaben	53 år
	Ulrich Johan Hellebjerg	Generalmajor	Chef for Operationsstaben	61 år
	Karsten Fledelius Jensen	Generalmajor	Forsvarsattaché i Washington D.C.	61 år
	Svend-Christian Just Lippert	Generalmajor	Chef for Operativ Støttekommando	58 år
Hæren	Peter Harling Boysen	Generalmajor	Chef for Hærkommandoen	63 år	23,1 % (3 pers.)
	Jette Albinus	Generalmajor	Chef for Multinational Division North	60 år
	Brian Nissen	Generalmajor	Deputy Commander, Multinational Corps Northeast	55 år
Søværnet	Søren Kjeldsen	Kontreadmiral	Chef for Søværnskommandoen	54 år	7,7 % (1 pers.)
Flyvevåbnet	Jan Dam	Generalmajor	Chef for Flyverkommandoen	61 år	7,7 % (1 pers.)
Total (Højtstående officerer)					100 % (13 pers.)

PEP-bekendtgørelsen pålægger statsejede virksomheder at indberette medlemmer af virksomhedens direktion samt bestyrelse, tilsynsråd eller andre tilsvarende kontrollerende organer. En statsejet virksomhed i Danmark defineres som en virksomhed, hvor staten direkte eller indirekte ejer 50 % eller mere af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller hvor staten på anden måde har bestemmende indflydelse via ejeraftale eller lignende. Bestemmelsen omfatter desuden medlemmer af øvrige kontrolorganer, fx politisk nedsatte styregrupper, når organet reelt har kontrollerende indflydelse i forhold til de funktioner, det er etableret til at varetage. Ordningen gælder alene statsejede virksomheder, der udfører opgaver henhørende under den offentlige administration.^[5] Ledelsen i statsejede virksomheder udgør en af de største grupper på PEP-listen.

Direktion og bestyrelse i statsejede virksomheder (PEP-registrerede, Marts 2026)

Statslig sektor	Virksomhed	Antal PEP'er	Selskabets andel	Sektorens andel
Infrastruktur & Transport	Sund og Bælt Holding A/S	15	7,2 %	35,1 % (73 pers.)
	DSB	14	6,7 %
	PostNord	12	5,8 %
	Københavns Lufthavn (CPH)	12	5,8 %
	Naviair	11	5,3 %
	DanPilot	9	4,3 %
Energi & Forsyning	Energinet	15	7,2 %	22,1 % (46 pers.)
	Ørsted A/S	13	6,3 %
	Evida Holding A/S	10	4,8 %
	Nordsøenheden	8	3,8 %
Finans & Investering	Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)	16	7,7 %	17,3 % (36 pers.)
	Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)	12	5,8 %
	Finansiel Stabilitet	8	3,8 %
Medier & Underholdning	Danske Spil A/S	13	6,3 %	17,3 % (36 pers.)
	Danmarks Radio (DR)	12	5,8 %
	TV 2 Danmark A/S	11	5,3 %
Administration & Øvrige	Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)	7	3,4 %	8,2 % (17 pers.)
	Statens Ejendomssalg A/S	6	2,9 %
	Dansk Jagtforsikring A/S	4	1,9 %
Total (Alle statsejede selskaber)		208	—	100 %

I dansk forvaltningsstruktur består et ministerium som hovedregel af et departement og en eller flere styrelser, og samlet udgør ministerier og styrelser kernen i centraladministrationen.^[27] Alle offentlige styrelser skal indberette den øverste direktør og, hvor relevant, bestyrelsen, hvis bestyrelsen har egentlig beslutningskompetence.^[24] Pr. marts 2026 omfattede denne kategori 80 topchefer, oftest med stillingsbetegnelsen (styrelses-)direktør (men desuden rigsarkivar, rigsstatistiker, rigsadvokat, rigspolitichef samt forsvarschefen), samt 42 bestyrelsesmedlemmer fodelt på i alt fire bestyrelser med egentlig beslutningskompetence.

Myndigheder og styrelseschefer i de danske ministerkoncerner (PEP-registrerede, Marts 2026)

Ministerkoncern	Styrelse / Myndighed	Topchef (PEP)	Titel	Bestyrelse	Koncernens andel
Beskæftigelsesministeriet	Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering	Jens Erik Zebis	Direktør	–	13,9 % (17 pers.)
	Arbejdstilsynet	Marianne Sørensen		–
	Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø	Steffen Bohni		14
By-, Land- og Kirkeministeriet	Plan- og Landdistriktsstyrelsen	Christian Vind	Direktør	–	0,8 % (1 pers.)
Børne- og Undervisningsministeriet	Styrelsen for Undervisning og Kvalitet	Julie Elm Vig Albertsen	Direktør	–	1,6 % (2 pers.)
	Styrelsen for IT og Læring	Thomas Fredenslund		–
Erhvervsministeriet	Erhvervsstyrelsen	Katrine Winding	Direktør	–	18,9 % (23 pers.)
	Finanstilsynet	Louise Mogensen		9
	Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen	Jakob Hald		–
	Konkurrencerådet	(Kun bestyrelse registreret)		7
	Nævnenes Hus	John Grøne	Direktør	–
	Patent- og Varemærkestyrelsen	Sune Stampe Sørensen		–
	Sikkerhedsstyrelsen	Maibrit Brandt		–
	Søfartsstyrelsen	Brian Adrian Wessel		–
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet	Digitaliseringsstyrelsen	Tanja Franck	Direktør	–	1,6 % (2 pers.)
	Danmarks Statistik	Martin Ulrik Jensen	Rigsstatistiker	–
Finansministeriet	Statens Administration	Trine Nielsen	Direktør	–	3,3 % (4 pers.)
	Statens IT	Michael Ørnø		–
	Medarbejder- og Kompetencestyrelsen	Christian Sortsøe Liebing		–
	Økonomistyrelsen	Line Nørbæk		–
Forsvarsministeriet	Forsvaret	Michael W. Hyldgaard	Forsvarschef	–	9,8 % (12 pers.)
	Hjemmeværnet (Militær chef)	Gunner Arpe Nielsen	Chef	–
	Hjemmeværnet (Politisk chef)	Hans N. Andersen	Kommitteret	–
	Forsvarets Efterretningstjeneste	Thomas Ahrenkiel	Chef	–
	FMI	Kim Jesper Jørgensen	Materieldirektør	–
	FMI (Civil)	Per Pugholm Olsen	Direktør	–
	Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse	John Sørensen		–
	Forsvarets Personelkommando	Jeppe S. Pedersen		–
	Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando	Henrik Sørensen	Chef	–
	Forsvarets Digitale Transformation	Kristian Møller	Programdirektør	–
	Økonomi- og Driftsstaben (Forsvarsstaben)	Christian Vig Houe	Chef	–
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Landbrugsstyrelsen	Lars Gregersen	Direktør	–	2,5 % (3 pers.)
	Fødevarestyrelsen	Nikolaj Veje		–
	Fiskeristyrelsen	Kenneth Vang Joensen		–
Indenrigs- og Sundhedsministeriet	VIVE	Liselotte Skovgaard Jensen	Direktør	–	5,7 % (7 pers.)
	Sundhedsstyrelsen	Jonas Egebart		–
	Lægemiddelstyrelsen	Nils Falk Bjerregaard		–
	Styrelsen for Patientsikkerhed	Anette Lykke Petri		–
	Styrelsen for Patientklager	Lizzi Krarup Jakobsen		–
	Sundhedsdatastyrelsen	Thomas Fredenslund		–
	Statens Serum Institut	Henrik Ullum	Adm. direktør	–
Justitsministeriet	Civilstyrelsen	Lene Volke Roesen	Direktør	–	14,8 % (18 pers.)
	Domstolsstyrelsen	Kristian Hertz		12
	Datatilsynet	Cristina Angela Gulisano	Direktør	–
	Rigspolitiet	Thorkild Fogde	Rigspolitichef	–
	Rigsadvokaten	Jan Frank Reckendorff	Rigsadvokat	–
	Direktoratet for Kriminalforsorgen	Ina Eliasen	Direktør	–
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Danmarks Meteorologiske Institut	Marianne Thyrring	Direktør	–	4,9 % (6 pers.)
	GEUS	Lars Nielsen	Adm. direktør	–
	Energistyrelsen	Stig Uffe Pedersen	Direktør	–
	Forsyningstilsynet	Carsten Smidt		–
	Geodatastyrelsen	Pia Stenstrup Dahl Højgaard		–
	Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur	Rikke Hougaard Zeberg		–
Kulturministeriet	Rigsarkivet	Morten Ellegaard	Rigsarkivar	–	1,6 % (2 pers.)
	Slots- og Kulturstyrelsen	Sigmund Jan Grzymala-Lubanski	Direktør	–
Miljøministeriet	Miljøstyrelsen	Lars Hindkjær	Direktør	–	1,6 % (2 pers.)
	Naturstyrelsen	Peter Ilsøe		–
Skatteministeriet	Skattestyrelsen	Thomas Hjortenberg	Direktør	–	7,4 % (9 pers.)
	Spillemyndigheden	Anders Dorph		–
	Udviklings- og Forenklingsstyrelsen	Thomas Lund Kristensen		–
	Gældsstyrelsen	David Fjord Nielsen		–
	Skatteankestyrelsen	Winnie Helene Jensen		–
	Administrations- og Servicestyrelsen	Claus Henrik Larsen		–
	Toldstyrelsen	Christian Lützen		–
	Motorstyrelsen	Jørgen Rasmussen		–
	Vurderingsstyrelsen	Anne-Sofie Jensen		–
Social- og Boligministeriet	Socialstyrelsen	Ellen Klarskov Lauritzen	Direktør	–	2,5 % (3 pers.)
	Familieretshuset	Anette Hummelshøj		–
	Ankestyrelsen	Malene Rasmussen		–
Transportministeriet	Banedanmark	Peter Jonasson	Adm. direktør	–	4,1 % (5 pers.)
	Vejdirektoratet	Jens Holmboe	Vejdirektør	–
	Bygningsstyrelsen	Anders Mærkedahl Pedersen	Direktør	–
	Færdselsstyrelsen	Stefan Søsted		–
	Trafikstyrelsen	Nanna Møller		–
Uddannelses- og Forskningsministeriet	Styrelsen for Forskning og Uddannelse	Mikkel Leihardt	Direktør	–	0,8 % (1 pers.)
	Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte			–
Udlændinge- og Integrationsministeriet	Udlændingestyrelsen	Niels Henrik Larsen	Direktør	–	2,5 % (3 pers.)
	Styrelsen for International Rekruttering og Integration	Trine Rask Thygesen		–
	Hjemrejsestyrelsen			–
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab	Beredskabsstyrelsen	Laila Reenberg	Direktør	–	1,6 % (2 pers.)
	Styrelsen for Forsyningssikkerhed	Henrik Findahl Brodersen		–
Total (Alle styrelses-PEP'er)					100 % (122 pers.)

Statslige myndigheder skal indberette direktører, vicedirektører, bestyrelsesmedlemmer eller personer med tilsvarende hverv i internationale organisationer, når personen på statens vegne er ansat, udpeget eller indstillet til at varetage hvervet. Med internationale organisationer forstås organisationer etableret ved en formel international politisk aftale, mens frivillige organisationer uden forankring i statsadministrationen ikke er omfattet. Typiske eksempler er FN, Europarådet, EU’s institutioner og organer, IMF, OECD, EBRD og Nordisk Ministerråd. Personer med tilsvarende hverv kan eksempelvis være generaldirektører.^[5] I den offentliggjorte PEP-liste fremgår denne personkreds ofte under kategorier betegnet “Udpeget af [ministerium]", hvilket angiver det ministerområde, der har udpeget eller indstillet den pågældende repræsentant.

Danske PEP-repræsentanter i internationale organisationer (Marts 2026)

Udpegende myndighed	International organisation	Navn	Stillingsbetegnelse	Andel
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Det Internationale Energiagentur (IEA)	Anders Hoffmann	Formand for styrelsesrådet	5,0 % (1 pers.)
Erhvervsministeriet	Den Europæiske Investeringsbank (EIB)	Julie Sonne	Bestyrelsesmedlem	20,0 % (4 pers.)
	Den Nordiske Investeringsbank (NIB)
	Nordisk Innovation	Kasper Emil Søgaard
	EU's søsikkerhedsagentur (EMSA)	Rikke Wetter Olufsen	Formand og bestyrelsesmedlem
	European Bank for Reconstruction and Development	Niels Lynggård Hansen	Repræsentant
Miljø- og Fødevareministeriet	NEFCO (Nordic Environment Finance)	Carsten Møberg Larsen	Bestyrelsesmedlem	5,0 % (1 pers.)
Skatteministeriet	IOTA (Tax Administrations)	Erling Andersen	Medlem af Executive Council	5,0 % (1 pers.)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet	EMCDDA (EU's narkotikaovervågning)	Lars Petersen	Bestyrelsesmedlem	20,0 % (4 pers.)
	WHO's Agency for Research on Cancer	Morten Frisch
	ECDC	Jonas Egebart
	EU Commission’s panel on COVID-19	Kåre Mølbak	Medlem
Uddannelses- og Forskningsministeriet	Nordforsk	Jesper Risom	Bestyrelsesformand	30,0 % (6 pers.)
	ECMI (Minority Issues)	Garbi Schmidt	Bestyrelsesmedlem
		Monika Wingender
		Annemarie Kristensen
		Elise Cornu
		Dorte Jagetic Andersen
Udlændinge- og Integrationsministeriet	eu-LISA (IT-systemer)	Louise Ersbøll Leimand	Bestyrelsesmedlem	15,0 % (3 pers.)
	EU's Asylagentur (EUAA)	Henrik Ankerstjerne
	Frontex (Grænsebevogtning)	Signe Højland Jensen
Total (Danske PEP-repræsentanter internationalt)				100 % (20 pers.)

Implementeringen af reglerne for politisk eksponerede personer i Danmark har siden udvidelsen af personkredsen i 2017 været genstand for omfattende juridisk debat og kritik fra både eksperter og erhvervsliv. Et centralt punkt i kritikken vedrører den danske regerings fortolkning af EU’s hvidvaskdirektiv, som af flere jurister vurderes at være for indskrænkende. Tvisten centrerer sig om, hvorvidt direktivets opremsning af hverv skal forstås som en udtømmende liste eller blot som eksempler på magtfulde positioner. Mens Erhvervsministeriet har fastholdt en "tekstnær" og "direktivnær" implementering, har kritikere påpeget, at dette efterlader markante magthavere uden for den skærpede overvågning.^[5][28] Blandt de mest opsigtvækkende udeladelser på den officielle danske PEP-liste er chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Folketingets Ombudsmand, Tilsynschef i Revisortilsynet, Overvismændene samt Danmarks EU kommissær.^{[29][28][30][31]}

Christian Bredtoft Guldmann, advokat og partner i Lundgrens, har i denne forbindelse udtalt, at det med juridiske briller kan betvivles, om der er tale om en korrekt implementering af direktivet, idet definitionen af PEP’er fremstår for indskrænket.^[29] Han har argumenteret for, at ordlyden "omfatter", som i den engelske direktivtekst er "includes the following", bør tolkes som en eksemplificering, hvilket ville betyde, at alle personer med højerestående offentlige hverv burde være omfattet.^[29] Denne betragtning støttes af Rasmus Mandøe Jensen, partner og advokat i Plesner, som i en artikel til FinansWatch i 2018 udtalte: "Jeg læser EU-direktivet som en eksemplificering. Og hvis ikke afsnittet om PEP i EU-direktivet er udtømmende, så er det pr. definition umuligt at lave en udtømmende liste over PEP’ere, som man har gjort det i Danmark".^[29] Han har yderligere påpeget det ulogiske i, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste optræder på listen, mens PET-chefen er udeladt. Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, har ligeledes kritiseret anvendelsen af udtømmende lister med bemærkningen om, at det rent lovgivningsmæssigt er uhensigtsmæssigt, da man risikerer, at personer, der burde være under tilsyn, undgår dette.^[29]

En anden væsentlig kritik vedrører de administrative byrder og de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som det nuværende system pålægger de omfattede virksomheder.^[9] Da Finanstilsynets officielle liste udelukkende indeholder de primære indenlandske PEP’er, er virksomhederne tvunget til manuelt at identificere nærtstående og nære samarbejdspartnere via internettet, sociale medier og online ugeblade.^[4] Denne proces beskrives som ineffektiv og behæftet med store fejlrisici, herunder problemer med navnesammenfald. Brancheorganisationen Forsikring & Pension har illustreret problematikken med et eksempel, hvor ti forskellige kunder med navnet "Erik Nielsen" alle må markeres som potentielle PEP-relationer, indtil de manuelt er blevet verificeret, hvilket krænker borgernes finansielle privatliv og skaber unødigt ressourceforbrug. Pensionsbranchen alene estimeres at anvende mellem 5,1 og 6,5 millioner kroner årligt på denne manuelle kontrol.^[6]

Som reaktion på disse udfordringer har Finans Danmark og Forsikring & Pension foreslået etableringen af en ny digital PEP-løsning i statsligt regi. Forslaget indebærer en API-baseret løsning, der kobler Finanstilsynets liste direkte til CPR- og CVR-registrene.^[20] Ved at benytte unikke cpr-numre som identifikationsmarkør frem for usikre navnesøgninger vil man kunne sikre en entydig identifikation af hele personkredsen i realtid. En sådan model vurderes at være i overensstemmelse med principperne om dataminimering og proportionalitet, da virksomhederne kun vil modtage relevante oplysninger om egne kunder direkte fra kilden. Regelforum under Erhvervsministeriet har anbefalet denne API-løsning frem for en fuld registerløsning, da det vil frigive ressourcer til at fokusere på højrisikokunder. Den finansielle forligskreds har besluttet, at initiativet skal konkretiseres yderligere, hvilket dog kræver lovændringer, herunder berigelse af den officielle PEP-liste med personnumre.^[32][20]

Med virkning fra den 10. juli 2027 træder AMLR i kraft, og det indebærer blandt andet en overgang fra direktivbaseret regulering til en EU forordning. Som led i denne reform etableres Den Europæiske Hvidvaskmyndighed (AMLA) med sæde i Frankfurt, som tildeles mandat til at harmonisere tilsynspraksis og føre direkte kontrol med Unionens mest risikofyldte finansielle enheder. Lovgivningen medfører samtidig en udvidelse af definitionen for politisk eksponerede personer (PEP), idet personkredsen fremover inkluderer ledere af regionale og lokale myndigheder i enheder med mindst 50.000 indbyggere, ligesom definitionen af omfattede familiemedlemmer udvides til at inkludere søskende.^[33]

• Politisk eksponeret person
• Hvidvask
• Finanstilsynet

• Finanstilsynet (2. marts 2026). "PEP-liste Danmark". finanstilsynet.dk. Erhvervsministeriet. Hentet 4. marts 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
• Finanstilsynet (26. februar 2026). "PEP-liste Færøerne". finanstilsynet.dk. Erhvervsministeriet. Hentet 5. marts 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
• Finanstilsynet (2. marts 2026). "PEP-liste Grønland". finanstilsynet.dk. Erhvervsministeriet. Hentet 5. marts 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

• Finanstilsynet (1. februar 2018). Vejledning til reglerne om politisk eksponerede personer (PDF). Danmark: Erhvervsministeriet – via Advokatsamfundet.
• Finanstilsynet (2020). Finanstilsynets vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) (PDF). Erhvervsministeriet.

• Kollerup, Simon (27. november 2020). Berg, Jesper (red.). LBK nr 1782 af 27/11/2020. Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Retsinformation. Hentet 5. marts 2026.
• Bødskov, Morten (30. maj 2023). Høj, Hans (red.). BEK nr 658 af 30/05/2023. Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske politisk eksponerede personer (PEP-bekendtgørelsen). Retsinformation. Hentet 5. marts 2026.