Pierre Mignard
| Pierre Mignard | |
|---|---|
Pierre Mignard, selvportræt (uklar datering 1670-90) | |
| Personlig information | |
| Født | 17. november 1612 Troyes, Frankrig |
| Død | 30. maj 1695 (82 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted | couvent des Jacobins de la rue Saint-Jacques |
| Nationalitet | |
| Søskende | Nicolas Mignard |
| Barn | Catherine-Marguerite Mignard |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Jean Boucher, Simon Vouet |
| Medlem af | Académie de peinture et de sculpture (1690-1695) |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gavlmaler, billedkunstner, designer |
| Arbejdssted | Comtat Venaissin (1656-1657), Fontainebleau, Rom (fra 1635), Troyes, Avignon, Paris (1658-1695) |
| Elever | Nicolas Vleughels, Jacques d'Agar |
| Kendte værker | Kristius |
| Genre | Portræt, religiøs kunst, historiemaleri |
| Bevægelse | Klassicismen, barokmaleri |
| Andet | |
| |
| Information med symbolet | |
Pierre Mignard (født 7. november 1612 i Troyes, død 30. juli 1695 i Paris) var en fransk maler og raderer, bror til Nicolas Mignard.
Hans lærere var Jean Boucher (fr) i Bourges, billedhuggerne François Gentil (fr) i Troyes og Simon Vouet i Paris. Han studerede længe i Rom (fik derfor tilnavnet le Romain), kopierede her Carracci'ernes fresker i Palazzo Farnese (en) og uddannede sig som historie- og kirkelig maler med Annibale Carracci som forbillede. Allerede i Rom vakte han opmærksomhed ved mange dygtige portrætter (paverne Urban VIII, Alexander VII etc).
Succes i Paris
I 1657 kaldtes han af Ludvig XIV til Paris og malede hans portræt. Trods den modstand han havde at kæmpe med fra Le Bruns side, blev han snart her en fejret maler. Han knyttedes til de tonegivende digteres kreds, portrætterede mange af datidens fremragende ånder: Bossuet, Mazarin og så videre, Molière skrev digtet La gloire du Val-de-Grâce til forherligelse af hans mægtige freske "Paradiset" (med over 200 mægtige skikkelser, profeter, martyrer, som nu er i ret medtaget stand) til kirken Val-de-Grâces (no) kuppel.
Da først Charles Le Brun var død, stod vejen ham åben til alle de højere æresbevisninger: han blev medlem, senere kansler og direktør for kunstakademiet, direktør for de kongelige kunstsamlinger med mere. For Versailles arbejdede han en del, han malede en mængde yndefulde madonnaer — adskillige fra Rom-tiden. — (de såkaldte "Mignardes", ret ensartede, til madonnatypen har han brugt sin hustrus træk) og adskillige andre religiøse eller mytologiske arbejder af stærkt eklektisk karakter.
Vurdering af Mignards arbejder
Det er portrætterne, der sikrer ham hans betydelige kunstnernavn. De er ofte åndfulde i karakteristikken, dygtige i formen og af en varm og kraftig kolorit, fra hvis mørkstemte toner gerne ansigtets lød og kvindernes hals og skuldre skiller sig lysende ud. Ludvig XIV malede han en halv snes gange.
Andre kendte arbejder blandt den store mængde er for eksempel kardinal de Retz (no), Turenne (no), Louise de la Vallière (no), Madame de Maintenon (no), Marie Mancini (en) (Berlins Museum) og Madame de Sévigné (no) (Uffizi i Firenze). I Louvre i Paris findes mange arbejder af ham: "Madonna med drueklasen", selvportræt og en halv snes andre. Han er godt repræsenteret i franske provinsmuseer, men også i de fleste større samlinger udenlands.
Billeder
|
Kilde
- Mignard, Pierre i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924) af Axel Holck
Eksterne henvisninger
- Pierre Mignard i Den Store Danske på Lex.dk af Per Jonas Storsve
- Pierre Mignard i Store norske leksikon
- Pierre Mignard hos Britannica.com
- Billedoversigt i tabelform
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.