Polyploidi
Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer. Polyploide former benævnes efter antallet af kromosomsæt i kernen: triploide (tre sæt; 3x) tetraploide (fire sæt; 4x), pentaploide (fem sæt; 5x), hexaploide (seks sæt; 6x) osv. Et ulige antal kromosomsæt kan dog ikke nedarves stabilt, da der under meiose (kønscelledannelsen) sker en halvering af antallet af kromosomsæt i hver kønscelle.
Polyploidi kan deles i to former: Allopolyploidi, hvor de to forældreorganismer er fra forskellige arter, og autopolyploidi hvor de er fra samme art (eller måske endda samme organisme). Begge former er ret almindelige hos planter. En del af vore dyrkede landbrugsplanter er polyploider. Raps (Brassica napus) er fx en allotetraploid mellem Brassica campestris og Brassica oleracea (rapa). (Se 'Triangle of U' på den engelske udgave af Wikipedia). Almindelig hvede (Triticum aestivum) er en allohexaploid mellem tre vilde arter af hvede. Polyploidi kan føre til at selv meget nært beslægtede arter har meget forskelligt antal kromosomer. Et ekstremt eksempel er slægten Crocus, hvor kromosomtallet varierer fra 6 til 64.
I visse tilfælde er ikke alle kromosomer dobbelte, og den tilstand kaldes aneuploidi. Hos normale, dvs. diploide, organismer kan der forekomme spontane afvigelser, som ofte er fremkaldt af hæmmet celledeling.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.