Professor Labri

Professor Labri
Født5. august 1863 Rediger på Wikidata
Nyborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død10. marts 1935 (71 år) Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTryllekunstner, gøgler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Professor Labris forevisningstelt på et marked i Sorø 1915, på facaden er skrevet "Professor Labri - Cirkus Teater Varieté - Nyt for Skandinavien".

Johannes Marius Dines Petersen (født 5. august 1863 i Nyborg, død 10. marts 1935 i Odense) var en dansk gøgler, tryllekunstner og rekommandør.

I 1877 kom han i lære som skomager. En dag da han skulle aflevere et par støvler til en kaptajn på et skib, kom han til slemt skade ved et fald ned i skibets lastrum. Han var lettere handikappet resten af sit liv.

Han optrådte først under navnet "Johannowitz", men tog senere kunstnernavnet "Professor Labri". Der findes flere modstridende forklaringer på kunstnernavnet, ikke mindst fra ham selv, deriblandt dette udsagn:

Citat ...Jeg var i lære som skrædder, mester sagde, "Skrædder bliver du aldrig min ven - måske professor i lapperi..." Citat

Professor Labri optrådte på markeder i et primitivt opstillet telt og tog éntre til sine forestillinger. Forud for sin optræden stod han udenfor som rekommandør og lokkede folk til med sin sjove skingre stemme og meget fantasifulde salgstaler.

Professor Labri-citater:

Citat ... Kom og se damen uden underkrop danse hopsa... Oplev frikadellens flugt over plankeværket med en gaffel i ryggen, skarpt efterfulgt af to røgede sild... Citat
Citat ...Slutnummeret er den verdensberømte, hjulbenede tunghøre abe, Moritz, som er en nær slægtning af Napoleon Bonaparte. Den skyder med baglader fra middelalderen, slår dobbelte saltomortaler på hovedet af en forsvarsvenlig makrel og sluger 3-tommer søm, der spyttes ud som enører... Citat

Professor Labri blev ofte beskyldt for at være en bedrager, fordi hans salgstaler ikke holdt hvad de lovede, når først folk havde betalt og sad i teltet og så forestillingen. For eksempel kunne han udenfor reklamere med at man ville se "skelettet af et menneske" og i forestillingen ville han så lade sin assistent løfte en ske med hånden, nemlig "ske lettet af menneske".

Selvom han i perioder tjente rigtig mange penge, forsvandt de meget hurtigt igen. Han var meget godgørende og hjalp f.eks. med at betale andre gøgleres gæld eller hvis nogen var i pengenød. Han døde selv som en fattig mand, 71 år gammel.

Eftermæle

I sin bog Gøglerkongen Professor Labri (1989) argumenterer Jon Vedel for, at ikke blot Professor Tribini (som flittigt vedkendte sig arven) men også Storm P. hentede stor inspiration fra Professor Labri.

I filmen Bag de røde porte (1951) spiller Ib Schønberg en Labri/Tribini-agtig markedsgøgler med kunstnernavnet Professor Labardi, der indeholder bogstaverne L-a-b-r-i.

Blandt Labris elever var Alexandra Selmer, der senere med sin høje røst og sloganet "Kan disse øjne lyve?" blev Dyrehavsbakkens bedst kendte kvindelige rekommandør.

Filmen Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981) er opkaldt efter Labris berømte udtryk "frikadellens flugt over plankeværket".

Labri gjorde provinsbyen Vorbasse landskendt med et væld af hjemmelavede Vorbasse-referencer, deriblandt udtrykket Vorbasse Krigshavn. Gennem mange år forsøgte Professor Tribini uden held at få byens tilladelse til dér at rejse et mindesmærke over Labri. Efter Tribinis død lykkedes det for en gruppe lokale folk at få rejst en mindesten for Labri på Vorbasse Markedsplads, hvor han ofte havde optrådt. Den var designet af kunstneren Sven Lindstow og blev afsløret på dagen for Vorbasses sommermarked, den 18. juli 1975[1].

Labri er begravet på Assistens Kirkegård i Odense. Gravstenen er hul under forsiden, som er skruet fast og kan tages af; det siges, at modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig gemte våben i gravstenen.[2]

I Odense har Professor Labris Plads ved Skt. Knuds Gade/Fredensgade siden 1994 været prydet af en Professor Labri-skulptur udført af kunstneren Erling Tingkær[3][4]. Pladsen er omkranset af lave mure, hvorpå man kan læse et væld af Professor Labri-citater.

Eksterne kilder/henvisninger

Referencer

  1. ^ Uffe Hansen: Bakkefolk & Bakkeminder (1977)
  2. ^ Interview med stadsarkivar Jørgen Thomsen
  3. ^ Fyens Stiftstidende 4. juli 2014: Professor Labri får festlig plads i Odense
  4. ^ Fyens Stiftstidende 26. februar 2018: Jo, lad os få gjort Professor Labris Plads officiel

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.