Recession

En recession er et udtryk fra makroøkonomi, der betegner en periode med økonomisk nedgang. En recession vil typisk indebære stigende arbejdsløshed og kan også involvere faldende priser, kaldet deflation (det modsatte af inflation). En alvorlig recession bliver kaldt en depression.

Definitioner af recession

Ofte hører man en recession defineret som et fald i et lands reale bruttonationalprodukt i to eller flere følgende kvartaler. Den officielle amerikanske komite til datering af konjunkturcykler definerer dog ikke recessioner på denne måde, men blot som "en mærkbar nedgang i økonomisk aktivitet spredt over økonomien, der varer længere end nogle få måneder, og normalt kan ses i realt BNP, real indkomst, beskæftigelse, industriproduktion og detailsalg".[1] Den Internationale Valutafond (IMF) definerer en recession som en nedgang i det globale købekraftsjusterede BNP pr. capita ledsaget af nedgang i mindst én ekstra global makroøkonomisk indikator som pr. capita-investeringer, pr. capita-forbrug, industriproduktion eller handelsstrømme. Pr. april 2025 havde den vestlige verden siden anden verdenskrig oplevet fem globale recessioner ifølge denne definition, nemlig i 1975, 1982, 1991, 2009 og 2020.[2][3]

Recessioner og depressioner

En alvorlig recession bliver kaldt en økonomisk krise eller depression, eksempelvis den store depression i årene efter Wall Street-krakket i 1929 i USA. Der er ikke nogen anerkendt formel definition af, hvornår der er tale om en depression, men de fleste analytikere opfatter en depression som en ekstremt streng recession, hvor BNP-faldet overstiger 10 %. Der har kun været en håndfuld depressioner i denne forstand i udviklede lande siden 1960. Den seneste (pr. december 2018) fandt sted først i 1990'erne i Finland, hvor BNP faldt med omkring 14 % i forbindelse med landets omstilling fra en tæt samhandel med det tidligere Sovjetunionen.[4]

Kilder

  1. ^ National Bureau of Economic Research: US Business Cycle Expansions and Contractions. Hentet 19. december 2013.
  2. ^ "Risk of global recession in 2019-20 rises to one in three. Indlæg på Centre for Economics and Business Research's hjemmeside, dateret 8. oktober 2018". Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 31. december 2020.
  3. ^ [https://www.conference-board.org/publications/what-is-a-global-recession-and-what-can-trigger-it What Is a Global Recession and What Can Trigger It? The Conference Board's hjemmeside 7. oktober 2022.]
  4. ^ Recession: When Bad Times Prevail. Artikel på IMF's hjemmeside, dateret 18. december 2018.


Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.