Reichenbachfall

Reichenbachfall

Reichenbachfall er et spektakulært vandfald udenfor Meiringen i kantonen Bern i det centrale Schweiz. Adgang til vandfaldet kan ske fra Meiringen via kabelbanen, Reichenbachfall-Bahn, som blev åbnet den 8. juni 1899. Det er også muligt med bil eller postbus at køre op til "Hotel Zwirgi"[1], som ligger lige ovenover vandfaldet.

Reichenbachfall består af en række fald, 7 i alt, som ligger i forlængelse af hinanden. Det øverste fald er med sine 120 m. det største. Den samlede faldhøjde er 300 m.

Sherlock Holmes

Reichenbach-vandfaldet er kendt fra litteraturen, idet forfatteren Sir Arthur Conan Doyle lod sin fiktive detektiv Sherlock Holmes omkomme i vandfaldet efter en kamp med skurken Professor Moriarty den 4. maj 1891. Den berømmelse, som denne "fiktive-hændelse" har givet Reichenbachfall og Meiringen, har medført, at Sherlock Holmes er udnævnt til æresborger i Meiringen med dertilhørende statue på torvet.

Blandt de mange vandfald i Berner Oberland var det Reichenbachfall, der gjorde det største indtryk på Conan Doyle. Så meget, at han besluttede, at hans helt skulle dø her.

Mindepladen, opsat på 100-årsdagen for opgøret mellem Holmes og Moriarty.

Stedet, hvorfra Holmes angiveligt skulle være styrtet i døden, er på klippesiden overfor kabelbanens øverste station. En mindeplade på stedet bærer en indskrift på engelsk, tysk og fransk: "På dette skrækindjagende sted besejrede Sherlock Holmes Professor Moriarty den 4. maj 1891".

Referencer

  1. ^ "Hjemmeside for Hotel Zwirgi". Arkiveret fra originalen 8. november 2016. Hentet 12. december 2012.

46°42′49″N 08°10′57″Ø / 46.71361°N 8.18250°Ø / 46.71361; 8.18250

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.