Reric

Reric var en slavisk eller saksisk handelsplads, der lå ved sydkysten af Østersøen i nærheden af det nuværende Wismar. Reric lå i begyndelsen af 800-tallet på grænsen mellem obotritterne, danskerne og frankerne. På denne tid ekspanderede både danskere (under kong Godfred) og frankere (under Karl den Store).
Frankiske rigsannaler fortæller, at den danske kong Godfred i 808 undertvang obotritterne, ødelagde Reric og tvangsflyttede købmændene herfra til sin egen portus Sliesthorp (i dag Hedeby).[1] Dette angreb gik imidlertid ind i frankernes interessesfære, så Karl den Store rejste hastigt en hær og gik mod Godfred, der trak sig tilbage til Hedeby.
Det var længe uklart, hvor Reric lå, men i 1990'erne fandt man en by, der menes at være Reric, på kysten nord for Wismar.
Det mytologiske Reric
Den nuværende by Rerik, der ligger noget nord for vikingetidsbyens formodede placering, hed indtil 1938 Alt-Gaarz, men magthaverne brød sig ikke om dette navns slaviske etymologi, så navnet blev ændret til det mere germansk-lydende Rerik.
Noter
- ^ Christensen, s. 26 og 128f
Litteratur
- Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2 udgave; Akademisk Forlag, København 1977; ISBN 87-500-1732-2
- Ole Harck: Zwischen Reric und Bornhöved., 2001 ISBN 3-515-07671-9 (tysk)
- Hauke Jöns und Michael Müller-Wille: "Der Ostseehandel. Schiffsverkehr und Warenströme" (Katalog: Menschen – Zeiten – Räume. Archäologie in Deutschland. Ausstellung Berlin und Bonn 2002/2003, Berlin 2002; s. 346 – 351). (tysk)
- A. Pöche: Die Glasfunde des mittelalterlichen Handelsplatzes von Groß Strömkendorf bei Wismar, Kiel 2001 (tysk)
Eksterne henvisninger
- Poul Enemark: "Om problemer vedrørende friserhandelen" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5; 1959)
- Inge Skovgaard Pedersen: "Vikingerne i den nyere forskning" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 5; 1971)
Se også
| Spire Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.