Royal Naval Air Service

Mandskab fra RNAS' 1. eskadrille i slutningen af 1914

Royal Naval Air Service (RNAS) oprettedes d. 1. juli 1914 som den britiske flådes flystyrker under ledelse af admiralitetet. Ved krigsudbruddet i august 1914 var RNAS stærkere end det af British Army i 1912 oprettede Royal Flying Corps (RFC) og RNAS rådede over 12 kyststationer som også kaldtes RNAS, men under betydningen Royal Naval Air Station. Indtil d. 1. august 1915 havde RFC og RNAS fælles pilottræning, men de to flystyrker blev derefter administrativt helt adskilt, indtil de d. 1. april 1918 igen blev slået sammen til Royal Air Force.

Opgaver

Royal Naval Air Services hovedopgave var rekognoscering for flåden, patruljering af kysten for fjendtlige skibe og ubåde, angribe fjendtligt kystterritorium og forsvare Storbritannien mod luftangreb. Alene i 1917 opdagede RNAS 175 ubåde og angreb 107. Ubåds-bekæmpelsen foregik i samarbejde med Royal Navys skibe.

RNAS havde hovedansvaret for luftforsvaret af London og blev involveret i luftopgør med mange af den tyske Kaiserliche Marines luftskibe, som ofte endte med nedskydning af disse. Første gang et luftskib ødelagdes var d. 8. oktober 1914, da en RNAS-vandflyver bombede en hangar i Düsseldorf med en af den tyske hærs zeppelinere indeni. Lignende angreb foretoges samme år mod Køln og Friedrichshafen ved Bodensøen.[1]

RNAS benyttede hovedsageligt vandflyvere som kunne fragtes på specialbyggede Royal Navy-skibe og sættes i vandet eller tages op efter behov, når vejret tillod det. Således foretog RNAS-vandflyvere juledag 1914 et angreb mod Cuxhaven og i 1916 flere mindre vellykkede angreb mod luftskibsbasen i Tønder. Først hen mod krigens slutning begyndtes eksperimenter med byggeri af hangarskibe, hvor der på flydæk kunne foretages start og eventuel landing.

Grader og distinktioner

Royal Naval Air Service
(1914–April 1918)
Wing Captain Wing Commander Squadron Commander

(more than 8 years seniority)

Squadron Commander

(less than 8 years seniority)

Flight Commander Flight Lieutenant Flight Sub-Lieutenant

Royal Air Force

Ved dannelsen d. 1. april 1918 af Royal Air Force omfattede RNAS-styrkerne 67.000 soldater, 2.949 fly, 103 balloner og 126 kyststationer. De forskellige eskadriller (engelsk: squadron) kom under den nye struktur ved at blive tillagt 200 i nummeret, så for eksempel RNAS 1. eskadrille blev til RAF 201. eskadrille.

I 1937 genopstod Royal Navys flystyrker under admiralitetets kontrol, da Royal Air Force overførte Fleet Air Arm med de hangarskibsbårne fly. Undtaget var flyvebåde og landbaserede maritime patruljefly som hørte under RAF Coastal Command. Fleet Air Arm kaldtes indtil 1952 officielt Naval Air Branch.

Personligheder

  1. ^ The Zeppelin Base Raids - Germany 1914 Arkiveret 18. oktober 2014 hos Wayback Machine, af Ian Castle (2011). ISBN 184908243X

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.