Rubicon

Rubicons formodede placering

Rubicon (Rubico, på italiensk Rubicone) er et gammelt latinsk navn på en lille flod nord i det nuværende Norditalien. I romertiden løb floden ud i Adriaterhavet mellem Ariminum og Caesena. Man er ikke sikker på, hvilken flod der egentlig er tale om, men det formodes at være den nuværende Pisciatello, mens det nedre løb er skiftet flere gange.

Historisk

Floden var vigtig, fordi det efter romersk lov var forbudt for en hærfører at krydse floden med sin hær fra nord.

Floden markerede grænsen mellem den romerske provins Gallia Cisalpina i nord og det romerske kerneområde i syd. Loven havde således til formål at sikre den romerske republik mod militære trusler fra egne styrker.

Hærføreren Gaius Julius Cæsar gik over floden Rubicon i år 49 f.Kr. Hændelsen skal have fundet sted den 10. januar efter romersk kalender. Cæsar forfulgte Gnæus Pompejus Magnus med sin hær, men brød dermed romersk lov. Således var en militær konflikt med det romerske senat ikke til at undgå.

Ifølge Sueton sagde Cæsar "jacta est alea" (terningen er kastet) da han havde taget beslutning om at krydse floden.

Elverhøj

I det danske skuespil Elverhøj af Johan Ludvig Heiberg (fra 1828) lader denne kong Christian 4. gå over Tryggevælde Å, hvorved han overskrider grænsen til Stevns Herred, hvor Ellekongen ifølge folketroen har sit rige og ikke tåler andre konger. Derfor siger kongen: "Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubicon, men dog jeg siger: Jacta est alea"[1]

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

44°10′05″N 12°26′36″Ø / 44.168045°N 12.44327°Ø / 44.168045; 12.44327

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.