Runavík

Runavík
(dansk: Runevig)
Indbyggere575 (2025[1])
KommuneRunavíkar kommuna
PostnummerFO 620
Markatal57
Runavík

Runavík er en færøsk bygd på det sydlige Eysturoy. Runavík er én af mange bygder, der efterhånden danner en 10 km lang bebyggelse på østsiden af Skálafjørdur. Runavík blev grundlagt i 1916, da Hans Tausen byggede det første hus, men fik først navnet Runavík i 1938.

Runavíkar kommuna med 3.571 indbyggere og et areal på 29 km², omfatter foruden Runavík bygderne Æðuvík, Rituvík, Saltangará, Glyvrar, Lamba, Lambareiði, Søldarfjørður, Skipanes, Skáli, Skálafjørður, Oyndarfjørður, Funningsfjørður og Elduvík.

I Runavík finder man Eysturoy pleje- og ældrehjem (Eysturoyar røktar- og ellisheim), som drives i samarbejde mellem alle kommunerne på Eysturoy. Skolen, Runavíkar skúli, blev bygget til 190 elever i 1976, og har otte almindelige klasseværelser samt andre rum til specielle formål, men ikke bibliotek.

Erhvervsliv

Runavík har en vigtig fiskerihavn med tilhørende fiskemodtagelse for lakseksport. I Runavík området er ca. 130 personer tilknyttet de skibe og både, der sejler ud fra Runavik Havn. Det første større havneanlæg, en 70 m lang mole, blev bygget 1946. Runavík har i dag en større fiskerihavn med bl.a. laksefiletvirksomheder og en del mindre maskinfabrikker og byggefirmaer med i alt ca 300 ansatte. Der findes også mange servicevirksomheder og forretninger.

Sport

Roklubben NSÍ's både er gule

Runavík har aktive idrætsklubber, f.eks fodboldklubben NSÍ Runavík, som har hjemmebane ved Løkin i Runavík, håndboldklubben Tjaldur og gymnastikklubben Støkk, som blev etableret i 1966. Runavíkar kommuna byggede en ny gymnastikhal, som åbnede i 2014. Støkk har derved fået meget bedre vilkår end tidligere.[2] Derudover er roklubben, Róðrarfelagið NSÍ, som har både i flere størrelser og deltager ved stævnerne med færøsk kaproning rundt omkring på Færøerne hver sommer. Hvert andet år arrangeres en idrætsstævne eller sommerfestival i Runavík, hvor kaproning er en del af stævnet, som kaldes Eystanstevna.

Hotel i Runavík

Turisme

Der er foruden turistinformationen, to hoteller, fire restauranter og en campingplads som er åben hele året. Ved området Við Løkin i nærheden af Hotel Runavík ligger der en af de typiske færøske kornmøller. I havnen ligger den historiske slup «Høganæs». På «Høganæs» afvikles der forskellige aftenarrangementer med folkemusik. Byfesten Eystanstevna arrangeres hvert år skiftevis i Runavík og Strendur, i midten af juni.

Venskabsbyer

Galleri

Referencer

  1. ^ https://hagstova.fo/fo/folk/folkatal/folkatal
  2. ^ "runavik.fo". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2014. Hentet 4. oktober 2014.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

62°06′24″N 6°43′13″V / 62.10667°N 6.72028°V / 62.10667; -6.72028

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.