SIKART
SIKART er et bibliografisk opslagsværk og en database over billedkunst i Schweiz og Liechtenstein. Den er gjort offentligt tilgængelig online af Schweizerisches Institut für Kunstwissenschaft (SIK-ISEA). Der er tale om en udvidet og fortsat opdateret udgave af instituttets trykte opslagsværk Biografisches Lexikon der Schweizer Kunst fra 1998,[1] hvori der var omkring 1.100 detaljerede biografier og omkring 12.000 kortere beskrivelser.
Indhold
SIKART udtaler selv, at databasen er rettet mod både fagfolk og det brede publikum, der er interesseret i kunst. Den indeholder biografier om professionelle kunstnere fra Schweiz og Liechtenstein, der har "arbejdet inden for genrerne maleri, tegning, gravering, skulptur, video, installationskunst, foto, performance og web-kunst", men ikke personer, der "udelukkende har arbejdet med kunsthåndværk som grafik, design, klokkestøbning, guldsmedearbejde, keramik, dokumentarfotografering osv."
Indholdet er skrevet på det sprog, som kunstneren er tættest knyttet til: fransk, italiensk eller tysk. Kunstnerne er bedømt på en skala fra 1 til 5 stjerner efter deres betydning, og bedømmelsen afgør omfanget af beskrivelsen. Som et minimum er der for en kunstner angivet navn (og eventuelle varianter), fødsels- og dødsdato, kort CV, beskrivende nøgleord, leksikon-indgang, bibliografi samt link til kunstnerens hjemmeside (hvis den findes). For kunstnere med 3 til 5 stjerner er der også biografiartiklerne på to til fire sider samt digitale reproduktioner af deres værker.
Økonomi
SIKART finansieres af den schweiziske konføderation, de schweiziske kantoner og private donatorer. Databasen kan bruges gratis af alle, men fra begyndelsen i februar 2006 havde SIK-ISEA en hensigt om på et senere tidspunkt at afkræve betaling af brugere og på den måde blive uafhængig af offentlige tilskud.
Referencer
- ^ Jost, Karl, red. (1998). Biografisches Lexikon der Schweizer Kunst. Schweizerisches Institut für Kunstwissenschaft (tysk). Verlag Neuer Zürcher Zeitung. ISBN 3-85823-673-X.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.